Rybners’ kursusområde står på et stærkt fundament. Vi har høj aktivitet, stærke relationer til virksomheder i regionen og en bred portefølje af kurser inden for de tekniske og merkantile uddannelsesområder.
Samtidig er området en vigtig del af Rybners’ samlede økonomi og udvikling. Derfor søger vi en kursuschef, der kan bygge videre på det, der allerede fungerer, og være med til at indfri det potentiale, der stadig ligger i nye kunderelationer, målrettede kursustilbud og tættere samarbejde med erhvervslivet.
I rollen får du ansvar for at styrke og udvikle et kursusområde, hvor salg, service, kvalitet og kundeoplevelse skal gå hånd i hånd. Målet er klart: Rybners skal også fremover være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der har brug for kompetenceudvikling tæt på virkeligheden.
Ansvarsområde Du får det daglige ansvar for vores Full Service- og salgsteam samt for kursusadministrationen. Det betyder, at du får en central lederrolle i et område, hvor stærke kunderelationer, høj service og en professionel kursistoplevelse er afgørende for både kvalitet og vækst.
Din opgave bliver at styrke salget, udvikle kundeaktiviteter og skabe nye muligheder hos både eksisterende og nye kunder. Samtidig skal du sikre, at der er et smidigt flow fra den første kontakt med kunden til kurset er gennemført, så virksomheder og kursister oplever Rybners som en kompetent, imødekommende og effektiv samarbejdspartner.
Konkret får du ansvar for:
- Kundeudvikling og salg: At udvikle den eksisterende kundeportefølje, opdyrke nye kunder og omsætte muligheder i markedet til konkrete aktiviteter og resultater.
- Kunderelationer: At styrke relationerne til vores virksomheder, opbygge loyalitet og sikre, at flere vælger Rybners som fast samarbejdspartner.
- Service og kursistoplevelse: At sikre en professionel og sammenhængende service, både når vi er hos kunden, og når kundens medarbejdere er på kursus hos os.
- Udvikling af kursusområdet: At være med til at drive udviklingen af nye kursustilbud og styrke værdien af vores eksisterende kursusudbud i tæt samspil med fagligt stærke kolleger.
- Netværk og samarbejder: At pleje og udvikle relevante netværk blandt virksomheder, samarbejdspartnere og aktører på beskæftigelsesområdet, så de understøtter Rybners’ fortsatte vækst og udvikling.
- Personaleledelse: At skabe retning, trivsel og udvikling for dine medarbejdere, så alle i afdelingen oplever sig som en vigtig del af Kursusafdelingens fælles succes.
Din profil For at lykkes i stillingen skal du kunne kombinere kommerciel forståelse med stærk personaleledelse, økonomisk overblik og evnen til at skabe gode samarbejder med både kunder, medarbejdere og eksterne aktører.
Vi forestiller os, at du har
- erfaring med personaleledelse og evnen til at skabe retning, trivsel og følgeskab
- solid erfaring med salg, kundeudvikling og relationsarbejde, gerne fra kursusområdet eller en beslægtet branche
- stærke økonomiske kompetencer og erfaring med budgetstyring, så du kan omsætte økonomiske mål til konkrete handlinger og resultate.
- kendskab til beskæftigelsesområdet, herunder gerne samarbejdet med jobcentre, a-kasser og virksomheder
- erfaring med eller forståelse for at navigere i en organisation med mange interessenter, gerne en politisk styret organisation som Rybners
- blik for, hvordan god service, stærke processer og tydelig kommunikation skaber værdi for både kunder, kursister og medarbejdere.
Personlige kompetencer Som person har du et stærkt kommercielt drive og motiveres af at skabe resultater sammen med andre. Du ser muligheder, tager initiativ og formår at omsætte idéer og behov i markedet til konkrete kursusaktiviteter, stærke kunderelationer og synlige resultater. Samtidig er du nysgerrig og handlekraftig, og du har mod på at finde nye veje, når opgaven eller markedet kalder på det.
Du er stærk i relationer og trives med at opbygge netværk, skabe nye kontakter og udvikle samarbejder. Samtidig har du blik for kundens behov og for, hvordan Rybners kan skabe det rette samspil mellem service, faglighed, kvalitet og forretning.
Som leder er du tydelig, involverende og god til at kommunikere mål, retning og forventninger. Du lytter, skaber følgeskab og motiverer dine medarbejdere ved at give dem ansvar, overblik og gode rammer for at lykkes med opgaverne. Du trives samtidig i en rolle, hvor du selv er med til at skabe rammerne for arbejdet, prioritere indsatserne og sikre, at opgaverne bliver ført godt igennem.
Din baggrund Der kan være flere veje ind i stillingen. En kommerciel baggrund med erfaring fra salg, kundeudvikling eller forretningsudvikling vil give dig et stærkt afsæt, men det vigtigste for os er, at du har vist vilje og evne til at lære nyt, tage ansvar og skabe gode resultater i de opgaver, du har haft ansvar for.
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.
Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.
Ansøgning Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på
"Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.
Vigtige datoer: - Første samtale: 20. august 2026
- Anden samtale: 26. august 2026
- Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en persontest og forholde sig til en fagrelateret case. Der indhentes relevante referencer efter anden samtale.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Kirk vicedirektør for Erhversuddannelserne og kursusafdelingen for yderligere information på
maki@rybners.dk eller mobil +45 29 46 65 64.
Rybners’ kursusområde står på et stærkt fundament. Vi har høj aktivitet, stærke relationer til virksomheder i regionen og en bred portefølje af kurser inden for de tekniske og merkantile uddannelsesområder.
Samtidig er området en vigtig del af Rybners’ samlede økonomi og udvikling. Derfor søger vi en kursuschef, der kan bygge videre på det, der allerede fungerer, og være med til at indfri det potentiale, der stadig ligger i nye kunderelationer, målrettede kursustilbud og tættere samarbejde med erhvervslivet.
I rollen får du ansvar for at styrke og udvikle et kursusområde, hvor salg, service, kvalitet og kundeoplevelse skal gå hånd i hånd. Målet er klart: Rybners skal også fremover være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der har brug for kompetenceudvikling tæt på virkeligheden.