WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Kandidater til Finanstilsynets kontor med betalingstjenester og finansiel teknologi
FINANSTILSYNET - København
Antal ledige jobs
1.330
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Kandidater til Finanstilsynets kontor med betalingstjenester og finansiel teknologi
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Servicemedarbejder
Carelink Pleje - København - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
Ny
favourite-job-icon
2 dygtige og passionerede negleteknikere søges til NY Maria Negle
Imlaw Consult ApS - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomipartner til Finanstilsynet
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomipartner til Finanstilsynet
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Bioanalytiker, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig medarbejder søges til nyt plasmacenter på Borgervænget
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være med til at få et helt nyt plasmacenter til at lykkes? Vi søger tre engagerede sekretærer til vores nye plasmacenter på Borgervænget
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Konstruktør til vores produktionsafdeling i Masai Clothing Company
MASAI CLOTHING COMPANY APS - København
Ansøgningsfrist: 22/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Servicemedarbejder med stort servicegen og håndværkersnilde til Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Talehørekonsulenter til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Nord - barselsvikar
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du vores nye psykolog i Center for Rusmiddelbehandling?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Kandidater til Finanstilsynets kontor med betalingstjenester og finansiel teknologi

Vil du styrke tilsynet med betalinger og finansiel teknologi? Finanstilsynet søger både erfarne og nye talenter til at føre tilsyn med betalingstjenester. Du får mulighed for at arbejde med innovation, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af svindel – og være med til at forme fremtidens betalingsmarked med nye teknologier som blockchain.

Betalingsområdet udvikler sig hurtigt, og nye regler er på vej med fokus på øget forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af svindel og hvidvask, som nu skal implementeres. Derfor søger vi kolleger med interesse for betalingsområdet, tilsyn og finansiel teknologi, som enten med sikker hånd kan navigere i forandringerne og bidrage til et effektivt, risikobaseret tilsyn med betalingstjenester eller har mod på og lyst til at lære det.

Bliv en del af Kontor for tilsyn med betalinger og finansiel teknologi
Hvis du bliver vores nye kollega, bliver du en del af Finanstilsynets kontor for tilsyn med betalinger og finansiel teknologi, kaldet FINT. Kontoret består af 22 dygtige og engagerede medarbejdere. Vores opgaveportefølje udvikler sig løbende, og vi er i fællesskab sammen om at udvikle områderne, så her er gode muligheder for udvikling, indflydelse og ansvar. Vi har især ansvaret for at føre tilsyn med udbydere af kryptoaktivtjenester, betalingstjenester og valutavekslere, men arbejder også med risici og muligheder ved nye finansielle teknologier. Endelig fører vi hvidvasktilsyn med de nævnte virksomheder og repræsenterer Danmark i FATF, den internationale standardsætter på hvidvaskområdet.

Hvad forventer vi af dig?
I stillingen vil du blive specialist på området for betalinger og få ansvar fra start. Du vil indgå i et dedikeret team bestående af fem personer, hvor samarbejde, nysgerrighed og frihed under ansvar vægtes højt. Vi har alle det fælles mål at understøtte udbydere af betalingstjenester i en sund og forsvarlig drift, med et samtidigt fokus på at fremme innovation. Teamet deltager også aktivt i flere internationale arbejdsgrupper, bl.a. under den europæiske banktilsynsmyndighed og EU-Kommissionen. Synes du det lyder spændende, og kan du genkende dig selv i følgende karaktertræk, så er du et godt match til stillingen:

1. Du interesserer dig for det finansielle område: Du motiveres af at kunne få indflydelse på en vigtig samfundsopgave og samtidig beskæftige dig med udfordrende fagområder med en stejl læringskurve. Du har en åben og positiv tilgang til forskelligartede opgaver indenfor dit felt.

2. Du har en relevant baggrund: Vi forestiller vi os, at du er cand.jur., cand.merc.(jur.), cand.polit eller lignende med en solid juridisk værktøjskasse, interesse for den finansielle regulering, og relevant erfaring fra en myndighed eller den finansielle sektor. Nyuddannede kan også komme i betragtning.

3. Du løser opgaver selvstændigt, men er god til at samarbejde: Du trives med at have selvstændige ansvarsområder og opgaver. Du er samtidig en holdspiller og klar til at arbejde for at nå i mål med opgaverne sammen med kollegerne. Du stræber altid efter at levere arbejde af høj kvalitet indenfor de relevante tidsrammer og formår at prioritere dine arbejdsopgaver herefter. Det er afgørende, at du trives med at være med til at opbygge noget nyt, og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

4. Du har pionerånd og er nysgerrig på fremtidens finansielle sektor: Betalingstjenesteområdet er i en rivende udvikling, og Finanstilsynet skal følge med. Det er derfor afgørende, at du trives med at være med til at opbygge noget nyt, og at du lægger vægt på at gøre dette sammen med dine kolleger.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • trives med en omskiftelig dagligdag
  • er udadvendt og vil trives med at kommunikere bredt både eksternt og internt i Finanstilsynet
  • ser det som en fordel at være en aktiv del af et team
  • bidrager til det gode sociale miljø i kontoret og fungerer i et arbejdsklima med højt til loftet.
Hvilke opgaver skal du især løse?
Du skal behandle ansøgninger om tilladelse til betalingstjenester, være institutansvarlig for virksomheder under tilsyn, gennemføre tilsynsbesøg og temaundersøgelser samt træffe afgørelser om overholdelse af lovgivningen. Du bidrager til udviklingen af det risikobaserede tilsyn og kan, afhængigt af din baggrund, deltage i arbejdet med risikomodeller. Du vil have tæt kontakt med både etablerede virksomheder og nye aktører, vejlede om regelgrundlaget og være Finanstilsynets ansigt udadtil på betalingsområdet. Rollen kræver, at du kan formidle komplekse juridiske emner klart og trives i dialog med virksomheder og samarbejdspartnere.

Du vil dagligt være i kontakt med både etablerede finansielle virksomheder og personer, som har en god idé til en forretningsmodel. Du skal vejlede om regelgrundlaget for betalingstjenesteudbydere, og hvorledes nye teknologier og forretningsmodeller kan passes ind i den finansielle lovgivning. Du vil derfor i høj grad være Finanstilsynets ansigt udadtil på betalingsområdet, da det ofte vil være dig, som er disse virksomheders første mødes med Finanstilsynet.

Det er derfor kendetegnende for rollen, at du skal være i stand til at formulere dig klart om komplicerede juridiske emner, ligesom du skal trives med at indgå i drøftelser med virksomheder og andre om konkrete juridiske og politiske emner.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 10. august 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser med karakterer og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen eller til opgaverne, er du velkommen til at ringe til kontorchef Cathrine Mehlskov, tlf. 41 93 35 22, eller vicekontorchef Lars Henningsen, tlf. 33 55 84 01.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Firma FINANSTILSYNET Følg
Kontaktperson Iben Schulin-Zeuthen
Arbejdsadresse Århusgade 110
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 91337080
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling