Barselsvikariat, 37 timer/uge ved Møllevang Kirke – tiltrædelse 1. oktober 2026 (eller gerne før)
Har du lyst til at arbejde med mennesker og kirke – og være med til at skabe fællesskaber, der giver mening?
Møllevang Kirke søger en engageret barselsvikar for vores kirke- og kulturmedarbejder. Vi leder efter én som både kan igangsætte, samle og skabe relationer i et mangfoldigt sogn. Vi har mange ambitioner, men mest af alt ønsker vi en barselsvikar, der med sin personlighed og drive er i stand til for en periode at træde ind i Møllevang Kirke og blive en central del af kirkens arbejde blandt mange forskellige mennesker.
Om Møllevang Kirke
I Møllevang Kirke arbejder vi for at give mennesker rum for tro, livsmod og handlekraft. Vi er en åben kirke med mange aktiviteter og fællesskaber – og med ambition om at være en nærværende og aktiv medspiller i lokalområdet.
Sognet er præget af stor diversitet – socialt, kulturelt og religiøst – og vi ser det som en styrke og en mulighed i vores arbejde.
Dine opgaver
Du bliver en central del af kirkens liv og arbejde – med særligt fokus på det diakonale og relationelle arbejde i sognet.
Du tager initiativ og skaber aktiviteter, der bringer mennesker sammen. Du arbejder opsøgende og indgår i samarbejde med bl.a. den boligsociale indsats i Frydenlund, Folkehuset Fuglebakken, skole, daginstitutioner og foreninger.
Du udvikler og understøtter fællesskaber for forskellige målgrupper – herunder børn, familier, tosprogede og ældre – med både faglighed, energi og menneskelig indsigt.
Vi vil også være kirke for og med unge. Du bliver en vigtig medspiller i at omsætte denne vision til konkrete aktiviteter sammen med præster og frivillige, og fortsætte udvikling af, hvad det vil sige at være kirke for og med unge i Møllevang.
Du har blik for at engagere mennesker og skabe gode rammer for frivillige. Du kan rekruttere, koordinere og lede frivillige og bidrage til et levende og inkluderende miljø omkring kirken.
Vi tilbyder
Vi søger en barselsvikar, som
Ansættelsesforhold
Ansættelsen som kirke-& kulturmedarbejder sker ved Møllevang Sogn, der er beliggende Møllevangs Allé 47-49, 8210 Aarhus V. Arbejdsstedet vil være Kirken, kirkens andre bygninger og lokaliteter i sognet.
Ansættelsen er fuld tid, og foregår primært i hverdagenes dagtimer, men i et vist omfang også i skoleferier, weekender og aftner.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejder.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Opfylder du ikke kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere dit kompetenceniveau, aflønnes du i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.200 – 439.395 kr.
Opfylder du kompetencekravet aflønnes du i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 364.780 – 497.428 kr.
Dertil kommer et årligt OK-tillæg på 3.630,79 kr.
Der er ikke rådighedsforpligtelse i stillingen, og der ydes derfor ikke rådighedstillæg.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningen sendes gennem Jobindex: https://www.jobindex.dk/c?t=h1683118&ctx=w
Ansøgningsfrist: 13. august 2026
Samtaler: forventes afholdt 19. august 2026 (evt. 2. samtale 20. august kl. 18–21)
Der indhentes referencer før en eventuel 2. samtale, og der indhentes børneattest ved ansættelse.
| Firma | MØLLEVANGS SOGN - KASSEREREN Følg |
| Kontaktperson | Hanne Jul Jakobsen - Ferie i uge 30 |
| Arbejdsadresse | Møllevangs Allé |
| Postnr.: | 8210 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 29299695 |
| Ansøgningsfrist | 13/08/2026 |