WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Kirkesanger ved Andst Kirke, Andst Sogn
ANDST KIRKEBETJ KASSE - Vejen
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Kirkesanger ved Andst Kirke, Andst Sogn
ANDST KIRKEBETJ KASSE - Vejen
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Sommersted Plejehjem
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Kirkesanger ved Andst Kirke, Andst Sogn

En stilling som kirkesanger ved Andst Kirke er ledig pr. 
1. april 2026 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er på ca. 8-10 timer pr. uge (afhængig af indhold). 
Der er to friweekender i kvartalet.
Stillingen kan eventuelt deles mellem 2 personer.
Andst Sogn har ca. 1450 indbyggere og 4 ansatte (kirkesanger, organist, graver 
og gravermedhjælper). Sognet er kendetegnet som en landsbykirke, god 
stabil kirkegang med koncerter og andre arrangementer. 

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:

-Ledsagelse af fællessang ved gudstjenester (herunder ind- og udgangsbøn)og 
andre kirkelige handlinger og aktiviteter
-Deltagelse i og evt. planlægge kirkekoncert, salmesangsaftner, musikgudstjenester 
o.lign. i samarbejde med præst, organist og menighedsråd.
-Evt. babysalmesang og musikalsk legestue med dagplejemødre. 
-Evt. medvirken ved konfirmandundervisning.
-Evt. andre nye tiltag.

Vi tilbyder:

-Et åbent og positivt samarbejde med øvrige medarbejder og menighedsråd,
-Vide rammer for musikalsk udfoldelse
-Fast fridag mandag.

Vi forventer, at du:

-Har en god sangstemme og har en bred musikalsk interesse
-Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
-Er loyal, engageret og fleksibel (aftenarbejde kan forekomme)
-Er åben for alternative gudstjenester.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet 
og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og 
CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og 
kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. 
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelse sker ved Andst Sogns Menighedsråd beliggende Vestergyden 16, Andst, 6600 Vejen.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 – 466.596,03 kr. (nutidskroner). 
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 (nutidskroner).
OK tillæg på kr. 1.061,76 pr. år (nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau ved en ansættelse på 10 timer er kr. 8.100,00 (nutidskroner) 
+ rådighedsbeløb og OK tillæg. Aftale om indplacering i lønintervallet ift. kvalifikationer 
indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Har du fået lyst til at høre mere, kan du kontakte personaleansvarlig Birthe Boye Petersen, 
tlf. 29 64 35 29 / mail: 8937fortrolig@sogn.dk. 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Birthe Boye Petersen, Koldingvej 42, 
Andst, 6600 Vejen eller på mail til 8937fortrolig@sogn.dk

Ansøgning med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest søndag, den 15. marts 2026.

Ansættelsessamtaler og prøvesang forventes afholdt torsdag, den 19. marts fra kl. 16.30.

Menighedsrådet kan oplyse, at der må ventes indhentet referencer, og at der 
indhentes børneattest ved ansættelsen.

Firma ANDST KIRKEBETJ KASSE Følg
Kontaktperson Birthe Boye Petersen
Arbejdsadresse Vestergyden
Postnr.: 6600
Kommune Vejen
Telefonnr. 29643529
Ansøgningsfrist 15/03/2026
Valgt stilling