En stilling som kirkesanger ved Fredens Kirke, er ledig pr. 15. maj 2026.
Stillingen er på 7 timer pr. uge.
Fredens kirke er en lille hyggelig kirke der ligger på Fruerstuevej 39 i Svendborg.
Grundstenen til Fredens kirke blev lagt 16.10.1945. Kirken er tegnet af arkitekt Andreas
Jensen som model af den nu gamle nedrevne klosterkirke, der i sin tid lå ca. der hvor det gamle Svendborg Posthus lå. Fredens kirke har ca. 5000 sognebørn.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
• At synge til bryllupper, begravelser og bisættelse.
• Og at synge til kirkens gudstjenester for sognets plejehjem.
Vi ønsker en kirkesanger:
• Der kan mærke stemningen i kirken og kan tilpasse sin sang derefter.
• Der har en trænet stemme og behersker forskellige musikalske genrer.
• Der er imødekommende og agerer naturligt i (folkekirkens miljø og rammer).
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i samarbejde med kirkens 2 præster, en kordegn, 2 kirketjenere,
en kirke og kulturmedarbejder, en organist og et menighedsråd der består af 6 medlemmer.
Ansættelse sker ved Fredens Kirkes Menighedsråd beliggende Glarmestervej 8, 5700 Svendborg.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Malou K. Trøjsgård på telefonnummer 25 30 24 95 eller på mail 9139mat@km.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den tirsdag d. 5. maj 2026 kl. 12.00.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Malou K. Trøjsgård på mail 9139mat@km.dk.
Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.
| Firma | Fredens Kirkedistrikts Menighedsråd Følg |
| Kontaktperson | Malou K. Trøjsgård |
| Arbejdsadresse | Glarmestervej |
| Postnr.: | 5700 |
| Kommune | Svendborg |
| Telefonnr. | 25302495 |
| 9139mat@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 05/05/2026 |