Vil du have et alsidigt job, hvor ingen dage er helt ens?
Vi søger en fuldtids kirketjener, der har lyst til at være en del af hverdagen i vores kirke. Du kommer til at arbejde med både praktiske opgaver, rengøring, arrangementer og klargøring til gudstjenester og kirkelige handlinger.
Du behøver ikke have erfaring fra arbejde i folkekirken på forhånd, men skal i givet fald gennemføre den obligatoriske grunduddannelsen for kirketjenere indenfor 2 år efter ansættelsen – det vigtigste er, at du er fleksibel, serviceminded og god til at tage ansvar.
Arbejdsopgaver:
Klargøring af kirken og medvirken til gudstjenester, handlinger og arrangementer
Praktiske opgaver og lettere vedligeholdelse
Rengøring og oprydning
Samarbejde med præster, organist og øvrige ansatte
Kontakt med mennesker i både glædelige og svære livssituationer
Vi tilbyder:
Et job med mening og fællesskab
En arbejdsplads med stor variation
Mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
Arbejdstiden ligger både på hverdage, enkelte aftener samt weekender og helligdage.
Der er 3 måneders prøvetid. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer inden ansættelse i stillingen og børneattest ved ansættelse.
Du ansættes ved Engholm sogns Menighedsråd. Arbejdsstedet vil være Engholmkirken, Engholm Kirkevej 1, 3450 Allerød. Se mere om Engholm sogn på: www.Engholmkirken.dk
Årslønnen på en fuldtidsstilling ligger indenfor intervallet 322.596 kr. – 406.234 kr. Der er rådighedstillæg på 33.019 kr. årligt og OK tillæg på 1.391 kr. årligt – alt i nutidskroner.
Der er knyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning til stillingen.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ansøgning sendes elektronisk med eventuelle relevante bilag til 9155fortrolig@sogn.dk senest den 25. juni 2026 og samtaler afholdes uge 27
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til menighedsrådets personale ansvarlige Helle Saxil Andersen på mail 0300sax@km.dk
| Firma | ENGHOLMKIRKEN Følg |
| Kontaktperson | Marianne Mikkelsen |
| Arbejdsadresse | Engholm Kirkevej |
| Postnr.: | 3450 |
| Kommune | Allerød |
| 9155fortrolig@sogn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 25/06/2026 |