Kirketjener til Ishøj Kirker – 37 timer pr. uge
Er du en af Danmarks bedste kirketjenere eller lyst til at blive det ?
Ishøj Kirker søger en engageret, serviceminded og ansvarsbevidst kirketjener til en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Hos os bliver du en del af en levende arbejdsplads, hvor ingen dage er ens. Som kirketjener er du med til at skabe de gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer. Du er ofte den første, vores kirkegængere, pårørende og besøgende møder, og derfor spiller du en vigtig rolle i at skabe en imødekommende og tryg atmosfære.
Du bliver en del af et engageret team af kirketjenere med arbejdssted i både Vejleå Kirke og Ishøj Kirke. Dit ansvar og primære arbejdsplads vil være i Ishøj Kirke, Ishøj Landsby. Vi lægger dog stor vægt på samarbejdet mellem vores kirker/vores kirketjenere og du vil derfor få en grundig oplæring i begge i begge kirker. Således at du bliver en del af ”holdet” i begge vores kirker.
Hos os er tillid, samarbejde, hjælpsomhed og ordentlighed meget vigtigt og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem respekt, humor og en fælles indsats. Du vil i din dagligdag referer til kirkens Daglig Leder/Administration.
Ishøj Sogn er et stort og aktivt sogn med ca. 24.700 indbyggere, hvoraf omkring 9.000 er medlemmer af Folkekirken. Vi har to kirker, fem præster og en bred gruppe af engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder sammen om at skabe en kirke med plads til alle. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer i et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker.
Hvem er du?
Du trives med at skabe gode rammer for andre og sætter en ære i, at både kirken og dens omgivelser altid fremstår indbydende og du nyder lige at sætte det ekstra præg sammen med præsten og dine kollegaer. Du møder mennesker med nærvær, respekt og overskud – uanset om det er ved en festlig dåb, en stemningsfuld koncert eller en af livets svære afskeder.
Du kan arbejde selvstændig men ved også, at de bedste resultater skabes gennem et godt samarbejde. Derfor forventer vi også at du i din dagligdag både fagligt og socialt vil fremstå udadvendt og inkluderende, både overfor menigheden som ofte benytter vores kirker/kirkegård samt dine kollegaer.
Du tager ansvar, har sans for orden, kvalitet og bevarer overblikket, også når dagene byder på mange forskellige opgaver. I rollen er der også plads til kreativitet ifm. at bruge naturen/blomster omkring os. Samtidig er du fleksibel og indstillet på, at arbejdet i kirken også omfatter aften-, weekend- og helligdagsarbejde. Dertil skal du også trives med at meget af din dag også går med at holde kirken og dens bygninger rene og præsentable.
Dine arbejdsopgaver - du vil i Ishøj Kirke blandt andet få ansvar for:
Praktisk kirketjeneste ved gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser og begravelser.
Klargøring af kirker og lokaler til gudstjenester, kirkelige handlinger, møder, koncerter og øvrige arrangementer incl. opstilling af borde, stole og andet. Samt indkøb, lettere praktiske opgaver og reparationer.
Rengøring, lettere vedligeholdelse og sikring af at kirker og lokaler altid fremstår pæne, indbydende og velholdte.
Servicering af præster, medarbejdere, frivillige og kirkens mange brugere.
Gensidig afløsning og tæt samarbejde med de øvrige kirketjenere som sammen planlægger opgaverne for de næste ca. 3 mdr. ad gangen.
Vores forventning er:
Du kan have erfaring fra en lignende stilling – gerne fra kirke eller en anden servicefunktion men det er ikke et krav.
Du er yderst serviceminded og har lyst til at arbejde med mennesker, både ifm. menigheden og dine kollegaer.
Du har en god fysisk form, da nogle opgaver kan kræve lidt fysik.
Du bidrager positivt og har stor interesse i at være med til at præge og udvikle vores kirke. En kirke hvor præsten med inddrager dig og derfor også forventer at du bidrager til vores fællesskab og det at skabe en god hverdag sammen.
Du skal forvente weekend arbejde i 3 uf af 4 weekender.
Vi kan tilbyde dig:
Et meningsfuldt arbejde med stor variation, kreativitet og medinddragelse.
En arbejdsplads præget af respekt, tillid og godt kollegaskab og ikke mindst en yderst aktiv og deltagende fast menighed.
Engagerede kollegaer med forskellige fagligheder fordelt på to kirker.
Mulighed for faglig og personlig udvikling.
En hverdag, hvor du er med til at skabe gode oplevelser for kirkens mange brugere.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes
Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller
graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for
kirketjenere.
Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse
med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
OBS: DER KAN IKKE SKE TJENESTEMANDSANSÆTTELSE VED VIKAR - ELLER MIDLERTIDIG ANSÆTTELSE.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter
ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).
Der er (ikke - i gråt felt) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr.
(nutidskroner). OK tillæg på 1.391,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. ved ansættelse på timer (nutidskroner). Aftale om
indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Ishøj Kirker forbeholder sig retten til at indhente en Børneattest.
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Din ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10.08.2026
Vi forventer at afholde 1. samtale:
20.08.26. – i tidsrummet mellem kl. 16.00-21.00 eller 24.08.26. – i tidsrummet 09.00-14.00
Send din ansøgning og relevante bilag senest 10.08.2026 til Ishøj Sogn
Menighedsrådet ved Daglig Leder/Admin: Lizette Cramon, mail 7151LIC@KM.DK.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lizette Cramon på tel:53584119
| Firma | Ishøj Kirker v/Ishøj sogns Menighedsråd Følg |
| Kontaktperson | Lizette Cramon |
| Arbejdsadresse | Ishøj Boulevard |
| Postnr.: | 2635 |
| Kommune | Ishøj |
| Telefonnr. | 53584119 |
| 7151lic@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/08/2026 |