Vil du arbejde med genbrug, bæredygtighed og praktisk arbejde i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger hos Recirk.
Vi søger en ny fast klargøringsmedarbejder til vores team – minimum 18-25 timer om ugen, med mulighed for flere timer på sigt. På grund af sygdom i teamet vil der i en periode være mulighed for fuldtid, men det er ikke et krav.
Dine arbejdsopgaver
Du vil arbejde med klargøring af brugte hvidevarer, så de fremstår rene og pæne til nye hjem. Opgaverne inkluderer bl.a.:
· Klargøring af vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, komfurer, ovne samt køle-/fryseskabe
· Rengøring ved brug af højtryks damprenser og andre rengøringsmidler
· Generel håndtering og flytning af hvidevarer
Vi forventer, at du:
· Har en god fysik (arbejdet indebærer tunge løft – dog med hjælpemidler og kollegial støtte)
· Er grundig, omhyggelig og har sans for detaljer
· Kan arbejde selvstændigt efter oplæring
· Kan gøre dig forståelig på dansk og/eller engelsk
Sprog & arbejdsmiljø
Vi er et internationalt team med medarbejdere fra flere lande. Der tales bl.a. dansk, norsk, polsk og andre sprog i hverdagen. Hvis sproget driller, finder vi løsninger – nogle gange med hjælp fra oversættelsesværktøjer.
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger typisk inden for:
· 07.00 – 15.00
· 08.00 – 16.00
· 09.00 – 17.00
Du har i høj grad mulighed for selv at planlægge dine arbejdstider og arbejdsdage. Lørdagsarbejde er muligt, men ikke et krav.
Start
Hurtigst muligt
Om os
Hos Recirk arbejder vi med genbrug og klargøring af hvidevarer i samarbejde med bl.a. Elgiganten, WhiteAway, boligforeninger, kommuner og andre aktører i Danmark. Vi har også aktiviteter i Norge og er på vej ind i Sverige i samarbejde med Stena Recycling.
Hvis du gerne vil være en del af en virksomhed, der bidrager aktivt til bæredygtighed og cirkulær økonomi, er dette en oplagt mulighed.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.
| Firma | Recirk ApS Følg |
| Kontaktperson | Michael Vogelius |
| Arbejdsadresse | Smedeland |
| Postnr.: | 2600 |
| Kommune | Glostrup |
| Telefonnr. | 88638000 |
| mv@recirk.com | |
| Ansøgningsfrist | 22/05/2026 |