WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Klientsagsmedarbejder søges til barselsvikariat i Klientsagsbehandling i Kredskontor Vest, Danmarks Fængsler
Kredskontoret i Fængselskreds Vest - Aarhus
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Klientsagsmedarbejder søges til barselsvikariat i Klientsagsbehandling i Kredskontor Vest, Danmarks Fængsler
Kredskontoret i Fængselskreds Vest - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar med stærke relationelle kompetencer til Personelsektionen i Operativ Støttekommando
Operativ Støttekommando - Aarhus
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Ansvarsbevidst og faglig godt fundamenteret kvalitetskoordinator søges ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Sjælden chance for erfaren pædagogmedhjælper
Spentruplilleby - Randers

Klientsagsmedarbejder søges til barselsvikariat i Klientsagsbehandling i Kredskontor Vest, Danmarks Fængsler

Vi søger en klientsagsmedarbejder (barselsvikar) til Danmarks Fængsler, Klientsagsbehandling i Kredskontor Vest, som vil være med til at bidrage til løsningen af vores vigtige opgaver i organisationen, herunder anmeldelse af klienter til afsoning samt valg af afsoningsinstitution. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Dine opgaver

Som klientsagsmedarbejder i Klientsagsbehandling kommer du til at arbejde med opgaver vedrørende de indsatte i Danmarks Fængsler, herunder konkret sagsbehandling i forbindelse med indkaldelse af dømte til afsoning, udsættelse af afsoning, afsoning i fodlænke, overførsel af klienter imellem Danmarks Fængslers institutioner samt efterlysning af udeblevne m.v. Du vil desuden skulle arbejde med at sikre optimal udnyttelse af pladserne i Danmarks Fængsler, samt besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra klienter.

Arbejdet er meget selvstændigt og indebærer kontakt med klienterne og fængsler/arresthuse i området, men også med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. politi og domstole.

Du bliver en del af et kontor primært bestående af jurister og administrative medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre en god afsoning for indsatte i Danmarks Fængsler. En stor del af kontorets jurister har primær arbejdsplads ude i fængslerne, mens de øvrige medarbejdere i enheden primært sidder på Kredskontoret i Århus. Du vil således blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der er særdeles tæt på driften i fængslerne.

Om dig

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Er kontoruddannet eller lignende
  • Har erfaring med sagsbehandling fra ovenstående eller lignende sagsområder
  • Er rummelig, lyttende, serviceminded og fleksibel
  • Har overblik - også når det går stærkt og der sker mange ting omkring dig
  • Er robust og kan håndtere konfliktfyldte situationer på en professionel og konstruktiv måde
  • Arbejder systematisk
  • Har gode formuleringsevner både på skrift og i tale
  • Er god til at samarbejde, byde ind og gribe de bolde, du ser
I klientsagsbehandling har vi en uformel omgangstone, der er et stærkt sammenhold, ligesom vi vægter den sociale trivsel højt.

Enheden er ledet af en kontorchef og to souschefer. Du vil referere til den ene souschef.

Vi tilbyder dig

Du kommer til at arbejde i et uformelt arbejdsklima med engagerede kolleger, som alle arbejder for ”et sammenhængende klientforløb”. Vi er meget forskellige, men vi er fælles om opgaverne og sætter samarbejdet højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Tjenestestedet er Mosevej 5B, 8220 Risskov.

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. september 2026 eller snarest mulig og indtil videre. Arbejdstiden er gennemsnitlig på 37 timer om ugen.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Fængselskreds Vest og Kredskontoret

Fængselskreds Vest er ét af to geografiske områder i Danmarks Fængsler og beskæftiger ca. 2.000 ansatte. Kredskontoret i Aarhus fungerer som stabsfunktion for fængsler, arresthuse, fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter i Jylland og på Fyn. Kredskontoret varetager opgaver inden for bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, uddannelse, kapacitetsstyring, klientsagsbehandling, forebyggelse og sikkerhed.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 22. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Gitte Dyhr Tipsmark på telefon 7255 2461.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Firma Kredskontoret i Fængselskreds Vest Følg
Kontaktperson Gitte Dyhr Tipsmark
Arbejdsadresse Mosevej
Postnr.: 8240
Kommune Aarhus
Telefonnr. 7255 2461
E-mail GitteDyhr.Tipsmark@dkf.dk
Ansøgningsfrist 22/06/2026
Valgt stilling