WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Klinisk akademiker til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Klinisk akademiker til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Forsknings- og udviklingsstilling (2 år) i genetisk immunologi og adaptiv cellulær immunterapi v. Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitets Hospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Laborant søges til vores fabrik i Grenaa
DE DANSKE GÆRFABRIKKER A/S - Norddjurs

Klinisk akademiker til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital

Vil du være med til at udvikle fremtidens personlige kræftbehandling? 
Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital søger en klinisk akademiker til en fast stilling samt et barselsvikariat. 

Start forventes 1. august 2026 eller efter aftale.

Vi søger en fagligt stærk molekylærbiolog eller lignende til vores akademiske team, der arbejder med udvikling af personlig medicin til kræftpatienter. Gruppen har ansvar for helgenomsekventering af tumorvæv og germline-DNA fra både voksne med uhelbredelig kræft og børn/unge med kræft. Vores mål er at anvende omfattende genetiske analyser til at individualisere kræftbehandling.

Om os

MOMA er blandt Nordens førende inden for Next Generation Sequencing (NGS) og huser Aarhus Universitetshospitals Fælles NGS Enhed. Vi tilbyder en bred vifte af sekventeringsservices og har igennem mere end 10 år udført exom- og helgenomsekventering mhp. diagnostik, behandling og forskning i cancer. Vi er hjemsted for det nationale forskningscenter for cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) og har stor ekspertise i nye teknologier som single-cell sequencing og long-read sequencing (Oxford Nanopore), som vi vil anvende mere fremadrettet.

Vi tilbyder

  • et spændende job i en afdeling med specialiserede molekylære analyser, diagnostik og udviklingsprojekter
  • kort afstand mellem ledelse og medarbejdere
  • gode kolleger med høj faglighed og engagement
  • et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • en dynamisk og samarbejdsorienteret afdeling med lokal, national og international forankring
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver

  • fortolkning af somatiske varianter 
  • projektansvar for forskning i, hvordan genomiske analyser kan forbedre behandlingen
  • opstart og ledelse af nye forskningsprojekter i samarbejde med vores team og eksterne partnere
  • vejledning af kommende ph.d.-studerende
  • du vil arbejde tæt sammen med bioanalytikere, molekylærmedicinere, læger, bioinformatikere og softwareudviklere i et tværfagligt miljø.
  • eksempler på arbejdsopgaver
  • fortolkning af arvelige og somatiske genetiske varianter med henblik på målrettet behandling
  • udvikling og validering af nye molekylære analyser og kliniske svar på højt internationalt niveau
  • projektudvikling med fokus på anvendelse af long-read teknologi
  • funktionelle studier af genetiske varianter med avancerede molekylære metoder.

Dine kvalifikationer

  • ph.d. i molekylærbiologi, molekylærmedicin eller lignende
  • erfaring med NGS-analyser og fortolkning af genetiske data
  • erfaring med molekylærbiologiske teknikker anvendt i kræftforskning
  • erfaring med projektledelse og forskning
  • gerne netværk til forskningsgrupper eller samarbejdspartnere

Vi søger en ansvarlig og selvstændig profil, der tænker kreativt og brænder for at udvikle personlig medicin. Du er kvalitetsbevidst, god til at samarbejde og formidle viden – og har lyst til at gøre en reel forskel for kræftpatienter.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen forudsætter en tilfredsstillende børneattest.

Kontakt og ansøgning

For mere information kontakt ledende akademiker Mette Christiansen på mail mette.christiansen@rm.dk eller tlf. 7845 5302 eller chefakademiker Anne Charlotte Jäger på mail ANNJAA@rm.dk eller tlf. 7845 5322.

Ansøgningsfrist er d. 11. juni 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Mette Christiansen
Kommune Aarhus
Telefonnr. 7845 5302
Ansøgningsfrist 11/06/2026
Valgt stilling