🔎 Klinisk specialist (sygeplejerske/terapeut) til ortopædkirurgien – Sæt retning for kvaliteten – og mærk din indflydelse hver dag
Vil du være den samlende og udviklende kraft i ortopædkirurgien det næste år?
Vi søger en klinisk specialist med sundhedsfaglig baggrund til en 1-årig tidsbegrænset stilling (barselsvikariat), fra 1. juni 2026 – 30. maj 2027.
Stillingen er forankret i en stabsfunktion, og du refererer til afdelingsledelsen. Du favner på tværs af alle faggrupper i ortopædkirurgien og arbejder tæt sammen med afdelingens anden kliniske specialist.
Om afdelingen
Ortopædkirurgi er en dynamisk afdeling med 27 sengepladser samt tilhørende klinik, terapi og sekretariat. Vi behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser og modtager både akutte og elektive patienter.
Vi varetager pleje og behandling inden for blandt andet håndkirurgi, fod- og ankelkirurgi, skulder- og albuekirurgi, idrætstraumatologi, hoftealloplastikkirurgi samt behandling af sår og amputationer.
Afdelingen har akut optageområde fra Viborg, Skive og Silkeborg kommuner, hvilket giver en varieret og klinisk kompleks hverdag med høj faglighed og tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Om stillingen
Stillingen rummer varierende arbejdsopgaver af forskellig kompleksitet – altid med afsæt i at forbedre kvaliteten i patientforløbene. Opgaverne kan have forankring i egen afdeling, men vil også gå på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.
Du bliver en nøgleperson, som medarbejderne naturligt søger viden og sparring hos – fra det patientnære kliniske dilemma til problemstillinger, der rækker på tværs af organisationen på HE Midt. Derfor ønsker vi, at du arbejder tæt på klinikken og har en synlig og tilgængelig tilstedeværelse i hverdagen.
Du skal kunne bevæge dig ubesværet mellem praksis og strategi – omsætte data og erfaringer til konkrete forbedringer og sikre, at kvalitet og patientsikkerhed bliver en integreret del af den daglige drift.
Stillingen er tilrettelagt som en kombination af udviklingsarbejde og klinisk funktion. Du bliver derfor en integreret del af det daglige arbejde i afsnittet, samtidig med at du har en tydelige rolle i udviklings- og kvalitetsarbejdet.
Dine opgaver
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chefsygeplejerske Betina Funder på tlf. +45 2367 7650 eller klinisk specialist Kirstine Lyngsøe på tlf. +45 2441 3248
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 06. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 13. april 2026.
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Betina Funder |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | +4523677650 |
| Ansøgningsfrist | 06/04/2026 |