WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Klinisk sygeplejespecialist søges til Kirurgisk Sengeafsnit 2
Region Sjælland - Køge
Antal ledige jobs
13
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Klinisk sygeplejespecialist søges til Kirurgisk Sengeafsnit 2
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 20/04/2026
favourite-job-icon
Hjemmesygeplejerske til Lokalteam Herfølge
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til dagvagt hos Lokalteam Hastrup i Køge – søg jobbet via 5 spørgsmål
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 20/04/2026
favourite-job-icon
Skal du være den første Kliniske Sygeplejespecialist i den nye stråleterapi i Køge
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Operationssygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 24/04/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske der er mere B end A-menneske søges til kirurgisk afdeling nedre team SUH.
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Kursister til Intensiv Uddannelsen, Sjællands Universitetshospital
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 20/04/2026
favourite-job-icon
Oversygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH, Køge
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 02/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Konsultationssygeplejerske i almen praksis
DE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, SKENSVEDLÆGERNE I/S - Køge
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til meningsfyldt og givende geriatrisk stilling på Medicinsk sengeafsnit 3, SUH Køge
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Reumatologisk Ambulatorium
Region Sjælland - Køge

Klinisk sygeplejespecialist søges til Kirurgisk Sengeafsnit 2

Kirurgisk Sengeafsnit 2 udvider – derfor søger vi en klinisk sygeplejespecialist med faglige ambitioner og et stærkt fokus på udvikling af klinisk praksis.

Om afdelingen

Kirurgisk Sengeafsnit 2 er en del af kirurgisk afdeling, som også rummer to søsterafsnit (Kirurgisk Sengeafsnit 1 og 3), ambulatorium, endoskopi og en forskningsenhed.

Vi har 20 sengepladser og modtager ca. 4.500 patienter årligt – svarende til ca. 12 patienter dagligt. Modtagelse og behandling foregår døgnet rundt, alle ugens dage.

De fleste patienter udskrives efter få dage, mens enkelte overflyttes til andre kirurgiske afsnit eller relevante afdelinger for videre behandling.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer, serviceassistenter og en farmakonom.

Vi har etableret patientforløbet OMEGA (Optimizing Major Emergency General Abdominal Surgery), hvor sygeplejerskerne har en nøglefunktion i tidlig opsporing af komplikationer og optimering af patienter med alvorlige, akutte kirurgiske lidelser, der kræver større operationer, fx tarmslyng eller perforation af mavesæk/tarm.

Som noget nyt har vi igangsat bedside gastroskopier – et unikt initiativ, hvor sygeplejerskerne har en aktiv rolle i monitorering og assistering af proceduren på sengestuen, samt ansvarlig for observation og pleje efterfølgende. Dette bidrager til hurtigere diagnostik og behandling direkte ved patientens seng.

Om stillingen

Som klinisk sygeplejespecialist får du en central rolle i udviklingen af sygeplejen i afsnittet. Du vil arbejde målrettet med at styrke kvaliteten i patientbehandlingen gennem udvikling, implementering og forankring af evidensbaseret praksis.

Du arbejder analytisk og systematisk med kvalitetsudvikling ved at identificere forbedringsområder i klinikken, indsamle og analysere data (fx patientsikkerhedshændelser, kvalitetsindikatorer og audits) og omsætte disse til konkrete tiltag, der kan implementeres og evalueres i praksis.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Initiere, lede og implementere udviklings- og forbedringsprojekter i klinisk praksis
  • Understøtte evidensbaseret sygepleje gennem undervisning, sparring og kompetenceudvikling af kolleger
  • Udarbejde, implementere og følge op på kliniske retningslinjer og arbejdsgange
  • Bidrage til systematisk kvalitetsarbejde og styrkelse af patientsikkerhed
  • Samarbejde tæt med ledelse og nøglepersoner om strategiske og faglige indsatsområder

Du får indflydelse på opgaveløsningen ved at være med til at prioritere afdelingens udviklingsområder, tilrettelægge egne projekter og sætte retning for den sygeplejefaglige udvikling i samarbejde med oversygeplejersken.

Stillingen kræver, at du kan arbejde struktureret og vedholdende med forandringsprocesser.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant master- eller kandidatuddannelse.
  • Har klinisk erfaring – gerne inden for kirurgi
  • Har erfaring med – eller stærk interesse for – kvalitetsudvikling og implementering i klinisk praksis
  • Har stærke pædagogiske kompetencer og evner at formidle viden og skabe engagement
  • Har erfaring med at identificere kliniske problemstillinger og omsætte dem til konkrete udviklings- og forbedringstiltag
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og trives i et omskifteligt klinisk miljø
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder tværfagligt

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til afdelingen, herunder mentorordning
  • Weekendvagt hver 4. weekend
  • En 80/20-stilling med fordeling mellem klinisk arbejde og specialistopgaver – med fleksibilitet afhængigt af aktuelle opgaver og indsatsområder
  • En fagligt stærk og velfungerende afdeling med et godt kollegialt sammenhold
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, engagement og fælles ambitioner
  • Deltagelse i et sygeplejefagligt forum med de øvrige kliniske specialister i kirurgisk afdeling

Vi vægter din ambition og drivkraft højt. Vi stiller krav til hinanden – og til dig – fordi vi sammen arbejder målrettet mod at være en afdeling med høj faglig kvalitet.

Ansøgning og kontakt

Hvis du ønsker at blive en del af en afdeling i faglig udvikling og er klar til at udfordre både dig selv og os, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist 30/4.

Samtaler forventes afholdt 5/5.

Trine Agape
Oversygeplejerske, Cand.cur.
📧 trag@regsj.dk
📞 60115306

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Trine Agape
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Køge
E-mail trag@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 30/04/2026
Valgt stilling