Vores gode kollega flytter på landet, og vi søger derfor en ny pædagog til vores team af engageret og søde medarbejdere. I Fritidsklubben på Amagerbrogade 262.
Stillingen er på 25 timer ugentligt.
Vores pædagogiske arbejde er mangfoldigt i sine opgaver, og du har mulighed for at præge det i samarbejde med dine kollegaer. Vi er et hus med mange muligheder og en personalegruppe med forskellige kompetencer og interesseområder. Vi har det godt sammen, og der er tillid og tryghed til, at man kan udfolde sin personlighed i den professionelle kontekst.
Vores fritidsklub er en del af Fritidscenter 4-syd som består af fire fritidsklubber (4.-5. klasse) – en juniorklub (6.-7. klasse), et ungeværk (14-18 år) samt en rideklub.
Fritidsklubben på Amagerbrogade vil være det hus, du får din hverdag på, men det gode samarbejde er også på tværs af matriklerne.
Vores hus er opdelt i forskellige aktivitetsrum, hvor klubbørn og -voksne kan fordybe sig om det fælles tredje. Fællesskaberne er fulde af bevægelse, kreativitet, spil og leg. Vi vægter fagligheden højt med fokus på børnenes trivsel, og danner rammerne om det værdifulde fritidsliv, som understøtter den alsidige udvikling. Til dette er det helt centralt, at børnene mødes med en anerkendende, omsorgsfuld og tydelig pædagogisk tilgang, hvor du viser dig som en troværdig rollemodel.
Det vi søger hos en ny kollega, er én, der især kan sætte gang i vores bevægelsessal, udeområde og evt. også i køkkenet. Og lige så vigtigt - se muligheder i at gribe en idé eller en energi, som fører til spontane og samlende aktiviteter for børnene.
Vi ønsker, at din tilgang til børnegruppen er initiativrig, og at du viser interessere og engagement i relationerne. Du skal have mod på at sætte dig selv i spil ved at være åben og opsøgende. Og til tider også have ”lidt store armbevægelser” for at fange børnenes opmærksomhed og vedholdenhed.
Du skal have lyst til at arbejde med fordybende samtaler og se mulighederne i at bruge diverse aktiviteter til at udfolde forskellige tematikker, som hører et børne- ungdomsliv til. Og være opmærksom på at gribe de små momenter der er, for at udbygge eller starte samtaler op.
Vi arbejder struktureret, men med plads til spontanitet. Vi arbejder både med forpligtende fællesskaber, hvor børnene tilmelder sig en selvvalgt aktivitet i et længere forløb, samt med ugeplaner, der tilbyder skiftende aktiviteter, som børnene frit kan vælge til eller fra på dagen.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, og vores dør er åben, hvis du ønsker at komme på besøg inden en eventuel jobsamtale. Her kan du se rammerne, opleve stemningen og mærke efter om det kunne være noget for dig at gå videre med.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 12.00-17.00 (én gang om ugen kl. 10.00 til personalemøde).
I skoleferier fra kl. 10.00-16.00. Vi har én gang om ugen aftenåbent til klokken 19.45, hvor vi skiftes til at være på arbejde.
Ansøgningen sendes pr. e-mail: 35902@buf.kk.dk, så vi har den senest fredag den 27. februar kl. 12.00 (mærket ”ansøgning”). Ansættelsessamtaler vil finde sted den 5. marts. Stillingen kan tiltrædes hurtigst muligt.
Kontaktinfo til Cecilie - Pædagog med ledelsesfunktion på Amagerbrogade: 23 46 05 24.
Kontaktinfo til Marie Sommer - Pædagogiske leder: 51 64 10 97 el. Anne Cathrine 20 70 347 2
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.