Hammel Fritidscenter søger en uddannet pædagog til en stilling på 28 timer, med én aften om ugen, mulighed for 31 timer ved to aftener om ugen på sigt.Hammel Fritidscenter, Gården består af en fritidsklub med børn fra 4.-6. klasse samt en ungdomsklub fra 7. klasse til 18 år. Vi har 120-200 glade indmeldte børn og unge mennesker i alderen 10–18 år samt 5 engageret medarbejdere, som mangler en god og mødestabil kollega.
Vi er en del af UngFavrskov, og du får derfor også kolleger og opgaver udenfor klubben, med mulighed for flere timer såfremt dine kompetencer matcher vores behov. Det kan være i ungdomsskolen, som mentor i juniormesterlære eller indsatser på de lokale skoler.
Vi mangler dig, som er fagligt stærk og som formår at inkludere børn fra specialklasser, samt brænder for at arbejde med børn og unge i forskellige aldre. Du har evner og motivation til at lave aktiviteter hjemme i klubben, med alle børnegrupper, på vores udearealer med bålsted og multibane og meget mere, men også til at tage på ture til vores fælles gokartbane, klatrehal, skatehal og andre steder i vores 9 personers minibus.
Vi søger en kollega, der:- Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse, og kan give faglige inputs i forhold til trivsel, konflikter, pædagogiske løsningsforslag mm. i hverdagen samt til vores personalemøder og temadage.
- Er engageret og kan arbejde konstruktivt med vores børn, der har behov for særlig støtte og opgaver i forbindelse med dette, samt deltage i netværksmøder.
- Kan arbejde i både fritidsklub og ungdomsklub.
- Er en tydelig og professionel voksen over for både små og store medlemmer.
- Bidrager med smittende energi og er initiativrig og handlekraftig.
- Indgår aktivt og engageret i teamsamarbejde.
Fritidsklubben holder åbent kl. 13-17.30 og ungdomsklubben er åben fra kl. 18-22. Dine timer vil være placeret i det tidsrum plus et ugentligt personalemøde, som vil være kl. 12.00.
I skoleferier er fritidsklubben som udgangspunkt åbent fra kl. 8-16 og dine timer vil være placeret i dette tidsrum.
Ønsker du at høre mere om stillingen eller komme på besøg med en ansøgning er du velkommen til at kontakte klubleder Peer på
peer@favrskov.dk eller ringe til klubben på 51 18 19 91.
Opstart og ansættelse 1. august 2026. Samtaler vil finde sted torsdag eller fredag i uge 26
Løn og aftentillæg ifølge overenskomst med BUPL
Hammel fritidscenter ”Gården”
Industrivej 18
8450 Hammel
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.