WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/04/2026
favourite-job-icon
Københavns fængsler søger enhedsleder for socialrådgiverne
Vestre Fængsel - København
Antal ledige jobs
1.182
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Relationsstærke kontaktpersoner søges til meningsfuldt arbejde i Storkøbenhavn
CareComp ApS - København
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Botilbuddet Nordlys på Amager søger to omsorgsmedhjælpere, der trives i en hverdag med struktur, nærvær og livsglæde og både har et godt overblik, et roligt sind og et glimt i øjet
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Medarbejder søges til kontor rengøring i Nordhavn
Dansk Erhvervsservice ApS - København
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Gartner / Medhjælper søges til grøn pleje i København og Nordsjælland
Sjællands Vikarservice ApS - København
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Carpenter wanted for growing company
PALA BYG ApS - København
Ansøgningsfrist: 20/04/2026
favourite-job-icon
Socialkonsulenter søges til indsatser for ukrainske flygtninge i Storkøbenhavn
CareComp ApS - København
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestuen i Slottet i Brønshøj – en daginstitution med høj faglighed og rigtig godt kollegaskab
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
To legeglade pædagogmedhjælpere til hverdagsmagi i Børnehuset Vesterbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Driftsstærk afdelingschef til den kommunale indkvartering af flygtninge og fordrevne i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Natteafløser / fleksibel receptionist søges til Go Hotel Østerport
Go Hotel Østerport - København
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Reservelæge, introduktionsstilling, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København

Københavns fængsler søger enhedsleder for socialrådgiverne

Vil du stå i spidsen for den socialfaglige kvalitet i Danmarks største arresthus med over 650 indsatte?

Københavns fængsler søger en enhedsleder, der kan sikre høj faglig kvalitet, fremdrift og sammenhæng i den daglige sagsbehandling og socialfaglige drift. Behovet for styrket ledelse skyldes blandt andet, at fængslet har et øget antal indsatte, hvilket både giver langt flere sager, men også højere kompleksitet og variation i sagerne. Herudover står hele Danmarks Fængsler med Strafreformen over for en styrkelse af det socialfaglige område, der blandt andet vil medføre flere ansættelser af socialrådgivere i Københavns fængsler.

Som socialrådgiver i fængslet arbejder man både med indledende handleplaner og modtagelsessamtaler, længerevarende sagsbehandling for de enkelte indsatte samt har større sager med komplekse faglige problemstillinger. Arbejdet er derfor præget af et højt sagsflow og kræver stærke evner til at navigere i både korte og længere forløb.

Om stillingen
Som enhedsleder for socialrådgiverne får du ansvaret for den driftsnære faglige ledelse af socialrådgivergruppen. Din opgave bliver at sikre, at sagerne har fremdrift, at kvaliteten er høj, og at beslutninger omsættes til praksis i hverdagen.

Du refererer til enhedschef Søren Prasz, der samlet set har ansvar for en enhed på cirka 22 medarbejdere, hvor de 17 pt. er socialrådgivere. Enheden er del af en større sektion, der også består af lærere, aktivitetsmedarbejdere, håndværkere og andre faggrupper.

Dine ansvarsområder
Du vil have en central rolle i at sikre kvalitet og fremdrift i det socialfaglige arbejde, herunder:

  • Opfølgning på handleplaner og sagsfremdrift
  • Kvalitetssikring af oplæg til frihedsgoder
  • Forberedelse og medfacilitering af beslutningsmøder
  • Sikre ensartet og korrekt sagsbehandling
  • Faglig sparring og kompetenceudvikling af socialrådgiverne
  • Implementering af beslutninger fra ledelse og kredskontor i driften
  • Understøtte en høj faglig standard i både korte og lange sagsforløb.
Du arbejder tæt på driften og har løbende fokus på, at medarbejderne har de rette forudsætninger for at levere kvalitet i opgaveløsningen. Den overordnede personaleledelse, ressourcestyring og strategiske retning varetages af enhedschefen, men i tæt samarbejde med dig som enhedsleder.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har erfaring fra Danske Fængsler eller tilsvarende organisation
  • Har erfaring med faglig ledelse – eller tydeligt potentiale for det
  • Har solid forståelse for sagsbehandling, myndighedsarbejde, og drift
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe retning i en travl hverdag
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblik i en drift med højt tempo.
Som enhedsleder lægger vi endvidere særligt vægt på, at du:

  • Kan omsætte krav og beslutninger til konkret praksis
  • Har blik for både detaljen i sagen og helheden i opgaven
  • Er tydelig i din faglige retning og samtidig lyttende
  • Trives i en hverdag med fremdrift, variation og uforudsigelighed
  • Udviser overskud i hverdagen og bidrager til et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, sammenhængskraft og humor – også når der er travlt.
Om Københavns fængsler
Københavns fængsler består af fire adresser; Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Arrest, Politigårdens Arrest samt Nytorv Fængsel. Vi er cirka 400 medarbejdere, der har ansvaret for 650 pladser til indsatte og mange tusind indsættelser hvert år. Vi er derfor en organisation, der har et stort sagsflow og er i gang hver dag, hele døgnet og året rundt. Læs mere: https://www.kriminalforsorgen.dk/steder/vestre-faengsel/

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2026. Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Stillingen er uden højeste arbejdstid, men den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer i gennemsnit.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.

Hvis du i forvejen er tjenestemand i Danmarks Fængsler, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for evt. uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest den 22. april 2026.

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation,
f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit
samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i
det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedschef Søren Prasz på telefon 7255 1335

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Firma Vestre Fængsel Følg
Kontaktperson Søren Presz
Arbejdsadresse Vigerslev Alle
Postnr.: 2450
Kommune København
Telefonnr. 7255 1335
E-mail Soren.Prasz@dkf.dk
Ansøgningsfrist 22/04/2026
Valgt stilling