Køkkenassistent til projektafdeling Birkehuset på Bakkegården
På Birkehuset anbringes børn og unge fra hele landet med psykosociale vanskeligheder og udfordringer. Du skal i din rolle som køkkenassistent være en aktiv medspiller og bidrage til, at understøtte udførelsen af kerneopgaven ”At skabe de bedste muligheder og rammer for den enkelte unges trivsel og udvikling”, ved at sikre, at der tilbydes en sund og varieret kost, medbestemmelse for de unge omkring madplanen og at de unge oplever en tydelig struktur omkring måltider, herunder tilberedning, klargøring og oprydning. De anbragte unge kan i perioder være særligt udfordret i forhold til de krav og situationer livet bringer dem i. Dette stiller store krav til, at du som en vigtig del af personalet kan agere tålmodigt og roligt, samt fremstå positiv og imødekommende.
Konkrete arbejdsopgaver:
- Rengøring og egenkontrol i køkkener og lagre i overensstemmelse med fødevare myndighedernes retningslinjer.
- Bestilling af varer hos leverandører.
- Fremstilling af morgenmad og frokost til de unge samt personalet og ved lejlighed fremstilling af mad til møder og kurser for personalet. Gøre mad klar til aftenen.
- Organisere madplan.
- Varemodtagelse og lageropfyldning.
Vi forventer at du:
- At du er mødestabil, pligtopfyldende og struktureret.
- At du er indstillet på at deltage aktivt i alle arbejdsopgaverne.
- At du er en lærenem og forandringsparat teamplayer.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads hvor strukturen er tydelig, men indhold forskelligt.
- En positiv og uformel omgangstone mellem kollegaerne.
- Høj grad af frihed til planlægning af arbejdsopgaverne.
- Overenskomstløn
Stillingen er på 37 timer pr. uge med mødetid mandag – torsdag 7.30 – 15.30 og fredag fra 7.30 -12.30.
Lørdag, søndag, samt helligdage er fridage.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte viceforstander John Kongsgart i hverdagene mellem kl. 9-15 på tlf. 21517845.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 10. januar 2026
Samtaler: ultimo januar 2026
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Arbejdssted: Birkehus – Annebergparken 62, Nykøbing Sjælland 4500
Om Bakkegården
Bakkegården er en landsdækkende sikret institution, og et kompetencecenter for mentalt retarderede funktionsnedsatte unge med kriminel adfærd.
Bakkegården består af både sikrede afdelinger, åbne afdelinger, skærmede enheder, særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Herudover har vi tilknyttet skole og værksteder.
Du kan finde mere info på www.Bakkegaarden.info