Gæstgivergaarden Gandrup A/S søger en engageret og struktureret køkkenchef, der kan sikre høj kvalitet i både den daglige drift og udviklingen af vores køkken.
Som køkkenchef får du en central rolle i virksomheden med ansvar for planlægning, koordinering og ledelse af køkkenets medarbejdere, samtidig med at du bidrager til at skabe gode oplevelser for vores gæster.
Køkkenet på Gæstgivergaarden er hjertet i vores virksomhed. Her producerer vi alt fra klassiske danske retter og selskabsmenuer til buffeter, tapas og mad ud af huset. Vores hverdag er alsidig og dynamisk med alt fra mindre arrangementer til store fester og events. Ikke to arbejdsdage er ens! Vi lægger vægt på kvalitet, godt håndværk, samarbejde og en professionel, men uformel arbejdsplads, hvor der er plads til både udvikling og nye idéer.
Ud over selskaber, mad ud af huset og events på Gæstgivergaarden driver vi også Restaurant Raalingen i Hou samt Golfcaféen i Hals hvoraf meget af opbakningen dertil også er en del af Gæstgivergaardens køkken.
Dine ansvarsområder
Overordnet ansvar for den daglige drift i køkkenet, hvoraf 1 ugentlig arbejdsdag er afsat til administrativt arbejde og 4 dage om ugen er i køkkenet.
Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner
Varebestilling og lagerstyring
Planlægning og koordinering af ugens arrangementer og aktiviteter
Sikre høj kvalitet, effektivitet og fødevaresikkerhed
Ledelse og motivation af køkkenpersonalet.
Opbakning til den øvrige organisation og samarbejde på tværs af afdelinger
Bidrage til udvikling af menuer
Vi forventer, at du
Er uddannet kok og gerne har erfaring som køkkenchef
Har gode ledelses- og samarbejdsevner
Er struktureret og kan bevare overblikket i travle perioder
Har erfaring med vagtplanlægning og varebestilling
Tager ansvar og går forrest i den daglige drift
Har fokus på kvalitet, økonomi og gæstetilfredshed
Vi tilbyder
En spændende og alsidig lederstilling
Stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af køkkenet
Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Fleksibel vagtplan med begrænset aftenarbejde
Lønniveau: 36.000-38.000 samt pensions og sundhedsordning.
| Firma | Gæstgivergaarden Gandrup A/S Følg |
| Kontaktperson | Michael Højer |
| Arbejdsadresse | Stationsvej |
| Postnr.: | 9362 |
| Kommune | Aalborg |
| Telefonnr. | 98255050 |
| info@gaestgivergaardengandrup.dk | |
| Ansøgningsfrist | 31/07/2026 |