WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Køkkenmedhjælper 20 timer om ugen søges
Børneinstitutionen Skibet - Rødovre
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Køkkenmedhjælper 20 timer om ugen søges
Børneinstitutionen Skibet - Rødovre
Ansøgningsfrist: 26/08/2026
favourite-job-icon
Kreativ frisk cafe medarbejder
Plejehjemmet Engskrænten - Køkkenet - Rødovre

Køkkenmedhjælper 20 timer om ugen søges

Kom med ombord

Om jobbet
Du skal indgå i et køkkenteam med vores to nuværende køkkenansatte.

Vi søger en køkkenmedhjælper, der skal hjælpe i køkkenet med mange forskellige praktiske opgaver.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:
  • opvask
  • på-plads-sætning
  • levering af mad mellem vores to afdelinger
  • opdækning af vogne
  • sætte varer på plads
  • generel rengøring af inventar, løst og fast

Om Skibet
Vi er en stor daginstitution med 14 stuer fordelt på to matrikler. Vi er ca. 180 børn og ca. 50 faste medarbejdere, som du alle skal indgå i et fællesskab med.

Alt mad produceres i vores køkken på Vårfluevej. Køkkenet ligger centralt i vores hus, og der vil dagligt være både børn og voksne i køkkenet.

Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab med en stor personalegruppe, og vi forventer, at du kan samarbejde bredt på tværs af faggrupper, hvor den primære faggruppe er pædagogisk.

Når du kommer med ombord på Skibet, vil du opleve, at her skal børnene føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Hos os bliver du en del af et anerkendende fagligt fællesskab, hvor det er åben dialog og kerneopgaven, der binder os sammen, og humoren der gør det hele lidt lettere

Børneinstitutionen Skibet er en integreret institution fordelt på to afdelinger, Styrbord, Vårfluevej 15 og Bagbord, Admiralvej 27. Vi ligger tæt på både Islev Station, bus 7A og bus 200S, og tæt på afkørsel 23, så du nemt kan komme til os.

Din profil

Vi lægger stor vægt på, at du er smilende, imødekommende og stabil. En kollega, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og er med til at skabe en god stemning i køkkenet sammen med og for alle.

Det er vigtigt for os, at du
  • har overblik, er organiseret og kan arbejde selvstændigt
  • kan holde hovedet koldt, når det går stærkt
  • er fleksibel og engageret
  • kan lide børn

Derfor skal du vælge os

Hos os får du:
  • et job med alsidige arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads med plads til nytænkning
  • faglig sparring med køkkenteamet
  • et tæt samarbejde med hele huset

Kulturen kan være svær at føle på, så du må meget gerne kigge forbi vores skønne Skib.

Du er også mere end velkommen til at ringe på 36378980 eller læse mere om os på vores hjemmeside: https://rk-biskibet.aula.dk/
Vi glæder os til at læse din ansøgning, men du er også velkommen til at kigge forbi med din ansøgning i hånden.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte kaptajnen Christina Olsen, cn13992@rk.dk/ 36378980

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 31. august 2026

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Firma Børneinstitutionen Skibet Følg
Kontaktperson Christina Olsen
Arbejdsadresse Resenbrovej
Postnr.: 2610
Kommune Rødovre
Telefonnr. 30 76 89 80
E-mail cn13992@rk.dk
Ansøgningsfrist 31/08/2026
Valgt stilling