Vil du have et job på farten, med stor frihed og en attraktiv løn? Her får du en anderledes hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og møder mange forskellige mennesker.
Du kører ud hjemmefra i en specialindrettet autocamper og følger hver dag en planlagt rute i området omkring Skjern – inden for ca. 70 kilometers radius.
På de forskellige stop kommer private kunder forbi for at få vurderet deres værdier. De fleste har booket en tid, men nogle kigger også forbi spontant.
Din opgave er at tage imod kunderne, vurdere deres værdier og gennemføre opkøb, hvis de ønsker at sælge.
Du skal typisk være på det første stop kl. 09.00 og har sidste stop kl. 18.00. Herefter kører du hjem.
Du arbejder i 14 dage.
Og har 14 dage fri.
I de 14 dage du arbejder, arbejder du også i weekender og på de fleste helligdage. Det er intenst, men også hyggeligt, og dagene går hurtigt. På travle dage er der mulighed for at have en assistent med.
Du behøver ikke have erfaring eller specialiseret faglig viden - du får en god oplæring af Martin, som kører ruten i dag og ejer virksomheden.
Vi forestiller os, at du vil trives godt i jobbet, hvis du er god til at tale med mennesker, kan arbejde selvstændigt og kan lide et job med tempo. Du skal have kørekort og kunne fremvise en ren straffeattest.
Vilkår
Du bliver fastansat med en månedlig grundløn på 20.000 kr.
Derudover får du 20 % i provision baseret på dit resultat. Det giver en realistisk samlet månedsløn på 35.000–45.000 kr. afhængigt af aktivitetsniveau og travlhed.
Ansøgning
Synes du, det lyder som en attraktiv og anderledes jobmulighed? Så vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt – og vi behøver ikke en lang ansøgning.
Af fortrolighedshensyn kan vi først fortælle mere om arbejdsopgaverne og virksomheden bag, når vi er et skridt længere i dialogen.
Vi ønsker hurtig ansættelse og prioriterer også hurtig tiltrædelse. Ring gerne til Cecilie på telefon 28270244, hvis du har spørgsmål.
| Firma | Æ Byró ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Vesterhavsgade |
| Postnr.: | 7700 |
| Kommune | Ringkøbing-Skjern |
| Ansøgningsfrist | 03/05/2026 |