Kaspers Køreskole Fredericia søger en ansvarsbevidst, udadvendt og pædagogisk stærk
køreskoleinstruktør, som skal undervise personer, der allerede har kørekort og skal op til en
kontrollerende prøve, samt hjælpe med den daglige drift og servicering af køreskolen.
Om stillingen
Undervisningen foregår både i bilen og i teorilokalet. Du arbejder med elever, som skal bestå en
kontrollerende teori- og køreprøve for at generhverve deres kørekort. Der er ikke tale om
undervisning af nye bilister.
Inden opstart gennemgår du en mini-uddannelse på ca. 1 måned med
introduktion til opgaver og lovgivning.
Efter endt uddannelse skal du kunne bestå både teori- og
køreprøve til kategori B og herefter udføre kørelærerlignende funktioner i henhold til gældende
lovgivning.
Arbejdsopgaver
• Undervisning og vejledning under kørsel for elever til kontrollerende køreprøve
• Undervisning i teorilokale om færdselsregler samt forberedelse til teoriprøve
• Forberedelse og ledsagelse af elever til teori- og køreprøver
• Hentning og bringning af elever i køreskolens minibus
• Kørsel til og fra service samt mindre vedligeholdelse af køretøjer
• Vask og støvsugning af biler og motorcykler
• Pedel- og driftsopgaver, herunder rengøring og små vedligeholdelsesopgaver
Kvalifikationer
• Kørekort til bil (B), motorcykel (A) og lastbil (C)
• Haft kørekort i mindst 4 år
• Pædagogisk, tålmodig og god til at forklare både teori og praksis
• Udadvendt og god til unge mennesker
• Gode samarbejds- og kommunikationsevner
• Ansvarsbevidst, fleksibel og praktisk anlagt
• Taler og forstår dansk og engelsk
• Straffeattest indhentes
Arbejdstid og løn
30 timer pr. uge – Timeløn: 170 kr. + feriepenge – Opstart efter aftale
Ansøgning og kontakt
Kasper Jensen Tlf: 70 60 59 75
Mail: kasper@blivbilist.dk