Er du faglært kok med stolthed for dit håndværk – og trives du i et køkken, hvor tempo, teamwork og godt humør går hånd i hånd?
Vil du lave mad fra bunden med gode råvarer – sammen med et hold, der spiller hinanden gode?
Vi søger en kok på fuld tid til et køkken med liv året rundt, hvor vi laver mad til både restaurant, café, selskaber og konferencer.
Om jobbet
Som kok hos os bliver du en del af et stærkt køkkenteam. Nogle dage står den på a la carte og café, andre dage på selskaber eller konferencer. Tempoet skifter, men kvaliteten er den samme – og du får både ansvar og indflydelse i hverdagen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
• Tilberedning og anretning af mad til a la carte, café, selskaber og konferencer
• Klargøring og struktur i køkkenet før, under og efter service
• Tæt samarbejde og daglig sparring mellem køkken og restaurant – herunder vores elever
Hvem er du?
• Du er faglært kok og brænder for dit fag
• Du arbejder selvstændigt og tager ansvar
• Du trives med tempo og en aktiv hverdag
• Du bevarer overblikket – også når der er travlt
• Du bidrager positivt til stemningen og fællesskabet i køkkenet
• Du er fleksibel og indstillet på skiftende vagter og weekendarbejde
Hos os får du
• En fast fuldtidsstilling med afvekslende arbejdsdage
• Et nyere, rummeligt og velfungerende køkken
• En arbejdsplads med gode kolleger og højt engagement
• Overenskomst, pension og sundhedsordning
• Kantineordning og gode personalefaciliteter
• Medarbejdergoder – herunder rabat ved Color Line og udvalgte hoteller i Norden og Tyskland
Praktisk information
Vi ønsker opstart snarest muligt og afholder samtaler løbende. Kan du se dig selv i dette, så send din ansøgning og CV allerede i dag. Din ansøgning og dit CV sender du til køkkenchef Peter.brant.moller@skagenhotel.dk
Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Peter Brant Møller på telefon 51 23 25 30.