WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Kommerciel chef for Erhvervsudvikling i Odense Kommune
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
446
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog eller anden socialfaglig uddannet rehabiliteringsmedabejder søges til Fællesskabet Kochsgade som er et socialpsykiatrisk samværs- og aktivitetstilbud
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Relationsstærk og samarbejdsorienteret pædagogmedhjælper til Yngste Børnemiljø på Tingkærskolen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
VVS-installatør med ambitioner
ALLROUND BYG A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 12/09/2026
favourite-job-icon
Håndværkstasator / byggeleder
ALLROUND BYG A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Rengøringsinspektør til SMP Fyn
SMP RENGØRINGSSERVICE ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Munkebjerggruppen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Afløsere søges til Skt. Hansgruppen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til institution i Odense – 13,75 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Odense SØ – 9 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren kollega til Miljøstyrelsens arbejde med at sikre rammerne for grundvandsbeskyttelse
MILJØSTYRELSEN - Odense
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Solstråler til Plejehjemmet Marienlund
Odense Kommune - Odense

Kommerciel chef for Erhvervsudvikling i Odense Kommune

Vil du være med til at styrke Odense som en attraktiv erhvervsby gennem en målrettet kommerciel indsats?

Central rolle med fokus på fremdrift og resultater
Odense er midt i en markant vækstrejse med en klar ambition om at skabe 30.000 nye private arbejdspladser i 2035. Med styrkepositioner inden for bl.a. robotteknologi, droner og life science arbejder vi målrettet for at tiltrække virksomheder, talenter og kapital, - i tæt samarbejde med erhvervslivet og byens øvrige aktører.

Nu skruer vi yderligere op for indsatsen og søger en kommerciel chef i en funktionslederstilling, der vil være med til at drive udviklingen frem.

Om jobbet
Som kommerciel chef bliver du ansvarlig for at drive og koordinere de indsatser som bidrager til ambitionen om at skabe 30.000 private arbejdspladser i 2035.

Du får derfor en central rolle i at udvikle og drive den kommercielle indsats i tæt samarbejde med virksomheder, byens aktører og kolleger. Sammen med kontorets ledelse og de øvrige teamledere sikrer du retning, kvalitet, koordinering og fremdrift i erhvervsudviklingsteamets arbejde.

Du får ansvaret for at omsætte strategiske ambitioner til handling og sikre, at teamets indsatser skaber værdi og målbare resultater. Du identificerer nye muligheder, driver fremdrift og følger op på, at målene realiseres.

Vi søger en kommerciel chef med dokumenterede resultater, stærk forretningsforståelse og evnen til at omsætte strategi til konkrete indsatser. Du arbejder systematisk med at skabe rammer for erhvervsudvikling og trives i dialogen med virksomheder, samarbejdspartnere og netværk. Samtidig motiveres du af at være med til at styrke Odense som en attraktiv erhvervsby.

Om os
Kontoret Erhvervsudvikling & Turisme arbejder målrettet for at skabe flere private arbejdspladser, igennem tilknytning og tiltrækning af virksomheder, investeringer og turister til Odense.

Kontoret er en del af staben Politik og Strategi og består af tre faglige teams; Erhvervsudvikling, Event & Turisme, Marketing & Citybranding, samt et tværgående roller der understøtter på tværs af de tre teams.

Du træder ind i en politisk styret organisation, hvor samarbejde, ordentlighed og kvalitet er i fokus, samtidig med at der er plads til at afprøve nye idéer. Du bliver en del af et fagligt stærkt kontor, der arbejder for at skabe udvikling i byen.

Din arbejdsplads er på Odense Rådhus.

Derfor er stillingen særlig attraktiv
Du får mulighed for at:

  • sætte retning og implementere den kommercielle indsats for erhvervsudvikling, herunder tiltrækning af virksomheder
  • arbejde tæt med byens erhvervsliv, klynger og aktører
  • drive erhvervsrettede projekter fra idé til implementering og forankring
  • arbejde i krydsfeltet mellem strategi, salg og udvikling
  • være leder for et engageret og fagligt stærkt team i hverdagen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • omsætte strategi til konkrete initiativer, metoder og handlinger
  • drive salg, relationer og partnerskaber
  • identificere nye forretningsmuligheder og udvikle indsatser
  • sikre struktur, prioritering og overblik i teamets opgaver
  • følge op på mål, data og effekter og omsætte til prioritering
Du bliver en nøglespiller i at omsætte politiske ambitioner til konkrete indsatser, der giver værdi for virksomheder og samarbejdspartnere. Du kommer til at arbejde med tiltrækning af virksomheder, udvikling af erhvervsområder og økosystemer samt styrkelse af det lokale hjemmemarked inden for byens strategiske styrkepositioner.

Om dig
Du er en kommercielt stærk profil med erfaring inden for erhvervsudvikling, forretningsudvikling og partnerskaber. Du motiveres af at skabe resultater gennem stærke relationer, tydelig retning og målrettet eksekvering. Du arbejder både strategisk og operationelt og tager naturligt ansvar for at drive indsatser fremad. Samarbejde er centralt i rollen – både internt og eksternt.

Vi forestiller os, at du:

  • har indgående erfaring med de mekanismer, som driver beslutninger i produktions-, service og/eller innovationsvirksomheder
  • har erfaring med forretningsudvikling, CRM, salg og øvrige kommercielle indsatser
  • kan omsætte strategi til konkrete resultater
  • arbejder struktureret og skaber fremdrift
  • er stærk i relationer og samarbejde både internt og eksternt
Der er en fordel hvis du har erfaring med tiltrækning og tilknytning af virksomheder. Andre områder som fx udvikling af erhvervsområder eller ledelseserfaring kan opbygges i rollen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller i umiddelbar nærhed heraf.

Yderligere information
Odense Kommune har en informativ hjemmeside: www.odense.dk/. hvor du kan finde oplysninger om organisation og politikker. Vi forventer, at du som kandidat har orienteret dig på hjemmesiden,

En række strategier er helt centrale for stillingen, og vi anbefaler, at du særligt orienterer dig i disse: Made in Odense - Erhvervs- og vækstpolitik 2025-2028 og Odense - En oplevelsesby i særklasse, Turisme- og eventstrategi.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Erhvervsudvikling & Turisme Ane Kirk Andersen på +45 27 48 27 49 eller aneka@odense.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den. 13. august 2026.

Vi afholder 1. samtaler den 17. august 2026 og 2. samtaler d. 21. august 2026. Bemræk at vi indkalder til samtaler med kort varsel.
Hvis du inviteres til 2. samtale, vil du blve bedt om at udfylde en personprofilanalyse og arbejde med en case mellem 1. og 2. samtale.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Ane Kirk Andersen
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 27482749
Ansøgningsfrist 13/08/2026
Valgt stilling