WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Kommunikationschef – vil du stå i spidsen for kommunikation, der forbinder og sætter retning i en samfundskritisk organisation
Naviair - Tårnby
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Kommunikationschef – vil du stå i spidsen for kommunikation, der forbinder og sætter retning i en samfundskritisk organisation
Naviair - Tårnby
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Kommunikationschef – vil du stå i spidsen for kommunikation, der forbinder og sætter retning i en samfundskritisk organisation
Naviair - Tårnby
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Kommunikationschef – vil du stå i spidsen for kommunikation, der forbinder og sætter retning i en samfundskritisk organisation

Naviair spiller en central rolle i at sikre et trygt, sikkert og effektivt luftrum – døgnet rundt, året rundt. Vores ansvar rækker langt ud over drift, og er usynligt for de fleste, men mærkbart for alle. Vi er en del af den kritiske infrastruktur, som samfundet bygger på, og vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, myndigheder og international luftfart.

Vi søger nu en Kommunikationschef, der kan forbedre, samle og videreudvikle vores interne og eksterne kommunikation i en organisation med høj faglighed, stort samfundsansvar og mange interessenter.

Stillingen er forankret i Commercial Affairs & Communications og refererer til Chief Commercial Officer.

Om rollen
Som Kommunikationschef får du en central rolle i at udvikle Naviairs kommunikationsindsats – og sikre en tydelig kobling til vores strategi, forretning og rolle som samfundskritisk aktør.

Du bliver en betroet rådgiver for direktionen og arbejder tæt sammen med ledere og specialister på tværs af organisationen. Du er med til at omsætte komplekse dagsordener til klar kommunikation, der skaber forståelse, retning og tillid.

Kommunikation er hos os ikke et lag udenpå – det er en integreret del af, hvordan vi leder, samarbejder og udvikler organisationen. Rollen kræver derfor både strategisk overblik og evnen til at sikre effektiv eksekvering.

Du får desuden ledelsesansvar for et mindre, tværfagligt kommunikationsteam med fokus på kvalitet, samarbejde og faglig udvikling.

Dine hovedansvarsområder
• Sætte retning for og drive udviklingen af Naviairs samlede kommunikationsindsats
• Rådgive direktion og ledelse i strategiske og operationelle kommunikationsspørgsmål
• Udvikle den interne kommunikation, så den skaber fælles retning, engagement og sammenhængskraft
• Sikre en ensartet tydelig og pålidelig ekstern kommunikation på tværs af presse, branding (herunder employer branding) og digitale kanaler
• Bidrage til public affairs og understøtte dialogen med myndigheder, politikere og øvrige interessenter
• Skabe tydelig sammenhæng mellem kommunikation, strategi og organisationens prioriteringer
• Lede og udvikle kommunikationsteamet og sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen

Din profil
Vi forestiller os, at du:
• Har solid erfaring med strategisk kommunikation i en kompleks – gerne politisk styret – organisation.
• Har stærk forståelse for samspillet mellem organisation, politik og offentlighed og har gode færdigheder indenfor pressehåndtering
• Er en erfaren rådgiver med solid faglig ballast for topledelse
• Er relationelt og trives i et miljø med mange interessenter
• Arbejder systematisk og bevarer overblikket i en travl hverdag
• Kommunikerer klart og præcist – også om komplekse emner
• Balancerer både drift og udvikling og kan tænke langsigtet

Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.      

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelse er desuden betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Ansøgning og ansættelsesforløb
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CCO Thorsten Elkjær på e-mail tea@naviair.dk eller telefon 20998080.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 13. maj 2026

Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Firma Naviair Følg
Kontaktperson Thorsten Elkjær
Arbejdsadresse Naviair Alle
Postnr.: 2770
Kommune Tårnby
Telefonnr. 20998080
E-mail tea@naviair.dk
Ansøgningsfrist 13/05/2026
Valgt stilling