Vi leder efter en ny kollega, der kan varetage en del af kommunikationen for vores to levende kirker på Østerbro i København, Lundehus Kirke og Taksigelseskirken. Arbejdstiden er gennemsnitligt 7 timer ugentligt, som fordeles efter aftale. Der kan efter aftale forekomme arbejde i weekenden eller om aftenen.
Vi har et aktivt kirkeliv for alle aldersgrupper, der både indebærer mange gudstjenester, koncerter og arrangementer, ligesom vi også har et velbesøgt værested, Kaffeklubben, i Lundehus Kirke. For det meste sker der altid noget i vores kirker, men vi mangler en kommunikationsmedarbejder til at fortælle om alt det gode, der foregår. Måske er det dig?
Vi er to kirker, der arbejdet tæt sammen, og flere af os arbejder også begge steder. Vi har et godt kollegialt samarbejde, går glade på arbejde og så holder vi meget af vores to kirker – det tror vi helt sikkert, at du også kommer til.
Vi søger en, der kan hjælpe os med at
· Varetage vores Facebook- og Instagramsider og fortælle om alt det spændende, der sker
· Styrke vores visuelle identitet
· Tage billeder, filme og lave SoMe-content
· Lave plakater til arrangementer
Vi forventer, at du
· Har stærke formidlingsevner
· Har gode grafiske evner
· Kan arbejde selvstændigt
· Har forståelse for det kirkelige
· Er kreativ og nytænkende
Du kan læse mere om vores kirker på www.aldersrolundehus.dk
Spørgsmål om stillingen kan rettes til sognepræst Signe von Münchow Krarup-Leth Nykrog på svk@km.dk eller på tlf.: 71 44 52 47
Ansøgning sendes til 7054fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist er fredag d. 12. juni kl. 12.
Samtaler afholdes onsdag d. 24. juni om eftermiddagen/tidlig aften i Taksigelseskirken på Jagtvej 165 2100 København Ø.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (Centralorganisationen af 2010) og Organisationsaftale mellem By- Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker med tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. Aftalerne kan ses på linket her.
Der er uddannelseskrav til stillingen, jf. bl.a. §§ 14-15 i Cirkulære af 12/11 2019 om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer. Det er en betingelse, at de obligatoriske uddannelseskrav er opfyldt senest 2 år efter ansættelsestidspunktet.
Ansøgere, der ikke opfylder de obligatoriske uddannelseskrav, og som derfor skal supplere kompetenceniveauet, vil kunne aflønnes i løngruppe 1 inden for intervallet 348.201 – 439.396 kr. årligt.
Ansøgere, der opfylder uddannelseskravene, vil kunne aflønnes i løngruppe 2 inden for intervallet 364.781 - 497.429 kr. årligt.
Desuden ydes hhv. rådighedstillæg 36.434 kr. og OK24 tillæg på 3.631 kr. årligt.
Ud over lønnen ydes 18,4 % i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Alle ovennævnte beløb er i niveau pr. 1. april 2026 ved fuld tid. Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens arbejdstidsbrøk på 7/37.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Aldersro Sogns Menighedsråd og Kirkekultur.nu.
Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid, og der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet referencer og børneattest.
| Firma | TAKSIGELSESKIRKENS KONTOR Følg |
| Kontaktperson | Signe von Münchow Krarup-Leth Nykrog |
| Arbejdsadresse | Jagtvej |
| Postnr.: | 2100 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 71445247 |
| svk@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/06/2026 |