I Afdeling for Kommunikation og Presse kommunikerer vi til og med københavnere og kolleger om alt det, kommunen kan byde på inden for sundhed og omsorg. Det er et job med mening. Vi søger en barselsvikar – en kommunikationspartner – som vil træde til i ni måneder, mens vores gode kollega passer sin baby.
For at komme i betragtning til stillingen skal du have- en videregående uddannelse inden for kommunikation
- mindst tre års erfaring fra en lignende stilling
- erfaring med at lave kommunikation i en kommune.
Det er en klar fordel, hvis du har et indgående kendskab til Københavns Kommune eller – endnu bedre - til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Som kommunikationspartner skal du og din medpartner understøtte flere centre med kommunikation. Der er spændende opgaver inden for intern og ekstern kommunikation med både borgere, pårørende og medarbejdere som målgrupper.
Om dig- Du er nysgerrig og fordomsfri i dit samarbejde med andre mennesker
- Du elsker kommunikation og sprog – og du kan forklare det meste til de fleste
- Du har gerne erfaring med at kommunikere om sundhedsfaglige emner
- Du ved af erfaring, at god kommunikation både kan flytte mennesker og binde os sammen på tværs af vores forskelligheder.
Om os I Afdeling for Kommunikation og Presse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen laver vi ekstern kommunikation om kommunens sundheds- og omsorgstilbud, web, presse og intern kommunikation til vores cirka 10.000 kolleger i forvaltningen. Vores kommunikationsbudget er ikke tårnhøjt, men vi har til gengæld høje forventninger til hinanden og til vores opgaveløsning.
Vi er en del af Center for Ledelse og Kommunikation, og vi samarbejder tæt med de tre andre afdelinger i centeret om at understøtte borgmesteren, det politiske udvalg og direktionen.
Løn- og ansættelsesvilkår Barselsvikariatet løber fra den 1. oktober 2026. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer og efter gældende overenskomst.
Mere information Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du ringe til kommunikations- og pressechef Pernille Mølgaard Toft på 22 77 00 50.
Søg via linket senest søndag 23. august 2026 Vi holder samtaler i uge 35.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på
www.vores-hverdag.kk.dk.