WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/01/2026
favourite-job-icon
Konstitueret landsdommer ved Østre Landsret
Domstolsstyrelsen - København
Antal ledige jobs
28
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af et ministerium, hvor klimaet står øverst på dagsordenen? Så er du måske vores nye udbudsjurist
Klimadatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at sikre forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område?
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
DIGNITY is seeking a Senior Legal Advisor to Prevention & Accountibility
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Juridisk medarbejder til GDPR-funktionen i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/01/2026
favourite-job-icon
Styrelsen for Danmarks Fængsler søger en jurist til Kontoret for Sikkerhed
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Jurister til informationssikkerhedsområdet i Københavns Kommunes Koncern IT
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Advokaturchef til Københavns Politi
Rigsadvokaten - København
Ansøgningsfrist: 29/01/2026
favourite-job-icon
Udbudsjurist der vil være med til at udbyde store kontrakter og sikre kvaliteten i fremtidens sundhedsvæsen
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Personalejurist til ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 13/01/2026
favourite-job-icon
Dommerfuldmægtig – afgørelsen er din!
Domstolsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Finanstilsynet søger ny medarbejder, som vil være med til at sikre god ledelse i finansielle virksomheder
FINANSTILSYNET - København

Konstitueret landsdommer ved Østre Landsret

Overvejer du en karriere som dommer? Så kan du nu søge en landsretskonstitution på 9-10 måneder, hvor du gennem et evalueringsforløb får afklaret dine muligheder for senere at søge en stilling som dommer.

Som konstitueret landsdommer arbejder du typisk i tre forskellige afdelinger i løbet af konstitutionsperioden. Her fungerer du som tredjedommer i behandlingen af en bred vifte af civile sager og straffesager. Du voterer således sammen med afdelingens udnævnte landsdommere. Dine arbejdsopgaver omfatter desuden forelæggelse af skriftligt behandlede kæresager samt udarbejdelse af udkast til domme og kendelser.

Der er tilrettelagt et introduktionsforløb for konstituerede landsdommere. Før tiltrædelsen vil du sædvanligvis blive inviteret ind i landsretten samt modtage en skriftlig introduktion til arbejdet. Ved tiltrædelsen får du en introduktion til arbejdsgangene mv., ligesom det tilstræbes, at du overværer en sag, herunder voteringen, før du selv skal fungere som landsdommer.

Under konstitutionsforløbet får du løbende feedback på dine faglige og personlige kompetencer.

Efter retsplejeloven kræver udnævnelse som dommer i reglen, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten. Ved afslutningen af dit konstitutionsforløb afgiver landsrettens præsident derfor en samlet udtalelse om din konstitutionsperiode samt en vurdering af dine kvalifikationer til en stilling som byretsdommer.

Som led i konstitutionsforløbet deltager du i rejser til landsrettens bitingsteder, hvor der jævnligt afvikles sager. Rejserne har normalt en varighed på fire dage.

Du kan læse mere om de forskellige konstitutioner i landsretterne her.

Der er aktuelt to ledige stillinger til tiltrædelse den 1. april 2026 samt én ledig stilling til tiltrædelse den 1. maj 2026.

Kvalifikationer
Det er en forudsætning for konstitution som landsdommer, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.

Målgruppen for landsretskonstitutioner er alle jurister, der overvejer en karriere som dommer, samt dommerfuldmægtige. En konstitution forudsætter normalt, at du har mindst 8-10 års relevant juridisk erhvervserfaring.

Det er afgørende, at du har de faglige og personlige kvalifikationer, der skal til for at fungere som dommer sammen med to udnævnte landsdommere og tage del i det daglige arbejde i landsretten. Du skal således:

  • have særdeles gode teoretiske kvalifikationer
  • være parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • kunne arbejde selvstændigt og have gennemslagskraft
  • have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • være åben for at tilegne dig ny viden samt at få feedback
  • være interesseret i samfundsforhold
  • udvise respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.
Du kan læse mere om Dommerudnævnelsesrådets praksis for besættelse af konstitutionsstillinger i landsretterne her.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse i stillingerne er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.

Stillingerne er placeret i lønramme 38. Til stillingerne er endvidere knyttet et tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 80.569 kr. pr. måned ekskl. pension (1. november 2025-niveau).

Til overenskomstansatte ydes derudover et pensionsbidrag på 18,07 pct. af lønrammelønnen. Til udnævnte retsassessorer ydes et supplerende pensionsbidrag på 17,1 pct. af tillægget.

Der kan udbetales udstationeringsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Eventuel godtgørelse vil blive beskattet efter de gældende regler.

En ansøger, der i forvejen er ansat som dommerfuldmægtig eller retsassessor, skal selv afklare, om der er mulighed for at aftale tilbagegangsret. Læs mere i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (DS-PAV) kapitel 18 på Intra.

Ansøgning
Stillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”. Du bedes angive tydeligt i din ansøgning, hvilke stillinger du søger, samt angive en prioriteret rækkefølge heraf.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 16. januar 2026.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Asger Weber, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 23 32 27 66. Spørgsmål om processen i Dommerudnævnelsesrådet kan rettes til rådets sekretær Ida Marie Dahl Møllerhøj på tlf. 20 11 53 94.

Dommerudnævnelsesrådet forventes at træffe beslutning om, hvilke ansøgere der indstilles til stillingerne på rådets møde den 19. februar 2026. Indstillingerne vil blive offentliggjort ved en pressemeddelelse den 20. februar 2026 kl. 14.00. De indstillede ansøgere orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Der er ofte mange kvalificerede ansøgere til dommerstillinger ved Danmarks Domstole. Rådet opfordrer derfor interesserede ansøgere til at søge på ny. Yderligere oplysninger om rådet findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk. Du kan desuden læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Firma Domstolsstyrelsen Følg
Kontaktperson Asger Weber
Arbejdsadresse Amagerfælledvej
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 23322766
E-mail aswe@domstolsstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist 16/01/2026
Valgt stilling