WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Konsulent til arbejdsgiverpolitiske projekter og processer (tidsbegrænset)
KL - København
Antal ledige jobs
1.610
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Restaurant søger erfaren kok
Kasai ApS - København
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Nattevagt - Afløser
Go Nordic Cruiseline - København
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Kalder alle Ungarbejder! Circle K Sydhavns plads søger en Ungarbejder under 18år på 10 timer
Circle K Sydhavns Plads - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistenter som teamkoordinatorer til Bryggergården
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Café Team Member – Café Alma
Cafe-Alma ApS - København
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Stubmøllen i det gamle Sydhavn søger pædagogisk personale, som brænder for de mindste børns trivsel og udvikling
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Kitchen Manager / Chef – MiniAlma
Cafe-Alma ApS - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Erfarne børne- og ungerådgivere til nyt tværgående ressourceteam på børneområdet i Din Sociale Indgang
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til det særlige dagtilbud Hvalen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/08/2026
favourite-job-icon
Informationsspecialist med fokus på udstillinger, formidling og undervisning søges til biblioteket på Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - København
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Food Runner – The Midwestern Diner
The Midwestern Diner (Kultorvet 15) - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Konsulent til arbejdsgiverpolitiske projekter og processer (tidsbegrænset)


Har du stærke kompetencer inden for facilitering og projektledelse? Motiveres du af at skabe fremdrift i samarbejder på tværs af aktører, som understøtter forandringer i praksis i kommunerne? Har du samtidig blik for interessevaretagelse i en arbejdsgiverorganisation? Så er det måske dig, vi søger til KL's Arbejdsgiverpolitiske Center.

Vær med til at skabe fremdrift i vigtige arbejdsgiverpolitiske indsatser

I Arbejdsgiverpolitisk Center søger vi en konsulent, der får en central rolle i at facilitere processer og drive projekter, der understøtter KL's interessevaretagelse på det kommunale arbejdsgiverområde. Du kommer til at arbejde med dagsordener, hvor der ofte er mange interessenter, forskellige hensyn og behov for at skabe fælles retning. Det kan være i udviklingsprojekter, partssamarbejder, netværk og workshops med kommunerne eller indsatser, der skal omsættes til konkret rådgivning og vejledning for kommunerne.

Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på den danske model og på de arbejdsgiverpolitiske spørgsmål, der har betydning for kommunerne og deres ca. 500.000 medarbejdere. Du bliver en del af en organisation, hvor faglighed, politisk forståelse og samarbejdsevner går hånd i hånd.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. marts 2028 med mulighed for forlængelse.

Din hverdag i KL

Som vores nye konsulent kommer du til at bidrage til processer fra idé til gennemførelse og sikre, at relevante aktører bliver inddraget. Du vil få en bred kontaktflade både internt i KL og eksternt til kommuner, faglige organisationer og andre samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge og facilitere møder, workshops og udviklingsprocesser med kommuner, faglige organisationer og andre interessenter.
  • Drive projekter og indsatser, der understøtter KL's arbejdsgiverpolitiske interessevaretagelse og skaber fremdrift fra idé til gennemførelse.
  • Omsætte komplekse problemstillinger, kommunale erfaringer og politiske prioriteringer til beslutningsoplæg, procesplaner og konkrete leverancer.
  • Koordinere samarbejder på tværs af kommuner, fagområder og eksterne parter, hvor mange hensyn og interesser skal balanceres.
  • Formidle komplekse problemstillinger klart i notater, oplæg og materialer til beslutninger, rådgivning og dialog med kommunerne.

Om dig

Vi søger dig, der trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder fra strategi og analyse til koordinering, facilitering og praktisk opfølgning.

Ud fra opgaverne forestiller vi os, at du:
  • Har en relevant samfundsvidenskabelig, kommunikationsfaglig eller anden relevant akademisk baggrund.
  • Har erfaring med projektledelse og kan skabe fremdrift, struktur og overblik i komplekse opgaver.
  • Er en dygtig facilitator, der kan designe og lede processer, hvor forskellige perspektiver skal bringes i spil.
  • Har politisk tæft, forståelse for interessevaretagelse og kan agere professionelt i en politisk styret organisation.
  • Kan formulere dig klart og præcist skriftligt og mundtligt, også når stoffet er komplekst.
  • Motiveres af at være tæt på kommunernes praksis og er indstillet på, at dette kan indebære en del rejseaktivitet.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har kendskab til den kommunale sektor, den danske model, partssamarbejdet eller arbejdsgiverpolitiske dagsordener. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med processer, projekter og interessevaretagelse i krydsfeltet mellem politik, praksis og samarbejde.

Om os

Som medarbejder i KL bliver du en del af en interesseorganisation med stor indflydelse på samfundsudviklingen. I KL's Arbejdsgiverpolitiske Center varetager vi kommunernes interesser som arbejdsgivere for ca. 500.000 medarbejdere og arbejder tæt på de dagsordener, der former det kommunale arbejdsmarked.

Centeret forhandler overenskomster, rådgiver kommunerne og udvikler løsninger i samarbejde med centrale aktører på området. Du bliver en del af en uhøjtidelig og dynamisk arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi prioriterer samarbejde, videndeling og faglig udvikling.

Det praktiske

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest 11. august 2026.

Vi afholder første runde samtaler i uge 34 og anden runde samtaler i uge 35. Vi håber på at kunne besætte stillingen pr. 1. oktober 2026.

Der kan blive gennemført case mellem 1. og 2. samtale, ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger KL's husoverenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til teamleder Sanne Brønserud Larsen på telefon 28910528, og så bliver du ringet op.

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside
Firma KL Følg
Kontaktperson Sanne Brønserud Larsen
Arbejdsadresse Weidekampsgade
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 28910528
Ansøgningsfrist 11/08/2026
Valgt stilling