Vi søger nye kollegaer, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem forretningsøkonomi og it. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du er med til at skabe det økonomiske overblik, der understøtter ledelsens prioritering af drift, projekter og ressourcer på it-området.
Om Udlændingestyrelsen Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med nogle af landets dygtigste specialister, der hver dag arbejder med komplekse problemstillinger på et område med stor offentlig og politisk bevågenhed.
Du bliver en del af et velfungerende økonomiteam på 6 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med it-området og har et stærkt fokus på økonomi, styring og samarbejde. Teamet er en del af Kontoret for Økonomi og Ressourcestyring, der håndterer bevillinger på tværs af styrelsens almindelige virksomhed, it-området og asylindkvarteringsområdet.
I stillingen får du en central rolle i at skabe overblik på tværs af projekter og initiativer samt bidrage til en stabil og effektiv økonomiopfølgning.
Sådan bliver din nye hverdag Arbejdsopgaverne indebærer mange snitflader og tæt samarbejde med både ledere og fagområder, hvorfor at det kræver overblik, struktur, systematik og stærke samarbejdsevner.
Du skal indgå i styringen af økonomien på it‑området, og fungere som bindeled mellem it og økonomi. Du skal understøtte it‑ledelsen og fagspecialister med økonomisk overblik samt beregninger og oplæg til brug for prioritering og ressourcebehov.
Dine opgaver omfatter bl.a. økonomiopfølgning, bidrag til porteføljestyring samt udarbejdelse af ledelsesinformation, præsentationer og beslutningsgrundlag. Du skal derfor sikre et solidt datagrundlag og et samlet overblik, der understøtter ledelsens beslutninger.
Om dig Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for samfundsvidenskab, økonomi eller forvaltning. Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med styring, drift eller implementering – gerne fra en offentlig organisation eller it‑relateret område
- kan skabe fremdrift og tage ansvar i en kompleks organisation
- har gennemslagskraft og kan håndtere dialog med ledere og medarbejdere på flere niveauer
- arbejder struktureret og bevarer overblikket
- kan arbejde datainformeret og omsætte tal til konkrete handlinger
Det får du hos os Udlændingestyrelsen er ca. 700 medarbejdere fordelt på flere centre, hvor styring og prioritering er afgørende for opgaveløsningen. Du bliver en del af et kontor med ca. 25 medarbejdere, og indgår konkret i et team, der arbejder med it-økonomistyring. Her får du kollegaer, der også beskæftiger sig med økonomi, aktivitets‑ og ressourcestyring, og du bliver en del af et fagligt miljø i udvikling.
Kendetegnet for os er, at vi prioriterer høj faglighed, humor i hverdagen og en god balance mellem arbejde og fritid.
Vi har stor fokus på trivsel, sparring, og der er gode udviklingsmuligheder både i forhold til opgaver og kompetenceudvikling.
Nysgerrig? Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Kolbrún Inga Bjarnadóttir på e-mail
kiba@us.dk eller telefon 4021 0181.
Er du vores nye kollega? Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest
søndag den 30. august 2026. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 36 og 2. samtaler i uge 37.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.