WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Konsulent til sekretariat i Børne- og Kulturforvaltningen
BKF Staben - Gladsaxe
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Konsulent til sekretariat i Børne- og Kulturforvaltningen
BKF Staben - Gladsaxe

Konsulent til sekretariat i Børne- og Kulturforvaltningen

Har du solid erfaring med aktindsigter og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem lovgivning, politik og administrativ understøttelse? Har du lyst til at blive en del af et nyoprettet sekretariat, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både opgaver og samarbejdsformer?
Så er du måske vores nye konsulent i Sekretariatet i Børne- og Kulturforvaltningen.

Om Sekretariatet
Sekretariatet er et nyoprettet team under afdelingen for Strategi, Udvikling og Kvalitet, som er en del af Børne- og Kulturforvaltningens fælles stab. Sekretariatet har en central rolle i at sikre ensartede og professionelle arbejdsgange, høj kvalitet i sagsbehandlingen og god understøttelse af politiske og ledelsesmæssige processer.

Teamet er nyt, men det består primært af erfarne medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde, som bidrager med hver deres perspektiver til opgaveløsningen. Vi er et engageret team, som hjælper hinanden, og vi lægger stor vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til faglighed, humor og trivsel.

Om stillingen
Som konsulent i Sekretariatet får du en central rolle i løsningen og koordineringen af en bred vifte af opgaver, der understøtter både drift, ledelse og politiske processer. Stillingen er nyoprettet og indgår som en del af opbygningen af sekretariatets samlede opgaveportefølje.

Et særligt fokus i stillingen er håndtering af aktindsigter efter oƯentlighedsloven og forvaltningsloven. Du vil få et koordinerende og fagligt ansvar for aktindsigter, hvor du både selvstændigt og i samarbejde med andre skal sikre korrekt juridisk håndtering, systematisere og videreudvikle arbejdsgange samt bidrage med solid formidling – både skriftlig og mundtlig.

Du vil i det daglige skulle bidrage med at realisere kommunens leveregler for det gode møde for borgerne og det tværfaglige samarbejde.

Stillingen kræver, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også trives i et tætopgavefællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sikrer backup på opgaver.

Dine primære opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Koordinering, behandling og besvarelse af aktindsigter efter forvaltningsloven og offentlighedsloven
  • Håndtering og besvarelse af borgerhenvendelser og øvrige sekretariatsfunktioner
  • Politisk understøttelse, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater og beslutningsoplæg
  • Udarbejdelse og revision af vedtægter, herunder skolernes styrelsesvedtægter
  • Planlægning og gennemførelse af møder og arrangementer såsom møder mellem skolebestyrelser og politikere, hvor der forud for møderne skal udarbejdes oplysende og dialogfremmende notater m.m.
  • Mindre projektledelses- og tovholderopgaver samt bidrag til udvikling og kvalitetssikring af sekretariatets arbejdsgange

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse. Du skal have en interesse for offentlig administration og finde det spændende at arbejde i en politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af Børne- og Kulturforvaltningens områder, men det er ikke et krav.

Vi lægger derudover vægt på, at du:
  • Har erfaring med og interesse for arbejdet med aktindsigter efter oƯentlighedsloven og forvaltningsloven
  • Kan tænke analytisk og formidle klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Har forståelse for politiske processer og kan drive opgaver i en politisk styret organisation
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt, men samtidig bidrager aktivt til fælles løsninger og samarbejde på tværs af faggrupper
  • Er fleksibel, eƯektiv og god til at bevare overblikket i en politisk organisation med skiftende prioriteringer og til tider korte deadlines
  • Er initiativrig, positiv og motiveret for at være med til at udvikle et nyt sekretariat

Vi tilbyder
  • En spændende og alsidig stilling i et nyoprettet sekretariat med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Et fagligt stærkt og engageret team med fokus på kvalitet, opgavefællesskab og videndeling
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse

Ansøgning og tiltrædelse
Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside sammen med CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Ansøgningsfrist
27. maj 2026.

Forventet tiltrædelse: 1. august

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Camilla Holmgren Kofod på telefon 23 67 51 56.

Vi afholder 1. samtale torsdag den 4. juni 2026 og eventuel 2. samtale torsdag den 11. juni 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Firma BKF Staben Følg
Kontaktperson Camilla Holmgren Kofod
Arbejdsadresse Rådhus Alle
Postnr.: 2860
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 23 67 51 56
Ansøgningsfrist 27/05/2026
Valgt stilling