WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/02/2026
favourite-job-icon
To konsulenter til Bydækkende Center for Unge og Special til understøttelse af samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.255
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/02/2026
favourite-job-icon
Adjunkt eller lektor med specialisering i socialt arbejde med børn, unge og familier
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 06/02/2026
favourite-job-icon
Projekteringsleder/Teknisk projektleder til udrulning af fiberinfrastrukturen for Signal Programmet i Banedanmark
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
To kontaktpersoner/familiebehandlere til Brobyggerne
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Nysgerrig, varm og faglig dygtig pædagog til Galaxens vuggestue
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 06/02/2026
favourite-job-icon
Er du luftmilitær analytiker, der kan omsætte komplekse data til sikkerhed for Danmark?
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 06/02/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor med kompetencer inden for sygepleje, forskningsmetoder og semesterkoordinering til sygeplejerskeuddannelsen
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 06/02/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestuegruppen Brumbasserne i daginstitutionen Haven
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Sundhedsfaglig sparringspartner indenfor autismeområdet i Center for Længerevarende Boformer
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/02/2026
favourite-job-icon
Psykolog i tidsbegrænset stilling til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 30/01/2026
favourite-job-icon
Elektriker søges til København
JobTeam Byg Vestsjælland - København
Ansøgningsfrist: 02/02/2026
favourite-job-icon
Køkkenleder med relevant erfaring til Bakketoppen
Københavns Kommune - København

To konsulenter til Bydækkende Center for Unge og Special til understøttelse af samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen

Har du erfaring med ledelsesunderstøttelse, mod på tværsektorielt samarbejde og tæft for drift af processer?

Så er det måske dig, vi søger til én af vores to ledige stillinger som konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningens Bydækkende Center for Unge og Special (BCUS).

Om stillingerne
Børne – og ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF) arbejder tæt og struktureret sammen om børn med behov for indsatser i begge forvaltninger. Samarbejdet finder sted på alle niveauer af og områder i organisationen og skal sikre samstemthed mellem forvaltningerne i arbejdet med de fælles børn og familier. I den tætte samarbejdsstruktur arbejder vi bl.a. med gode, fælles indsatser på tværs af forvaltningerne – herunder fleksible skoletilbud, håndtering af bekymrende fravær samt behandlings- og specialundervisningstilbud.

Du kommer til at indgå i et lille konsulentteam i Børne- og Ungdomsforvaltningen, men du skal også arbejde tæt sammen med vores konsulentkollegaer i Socialforvaltningen, et udgående BUF-SOF-team samt vores øvrige gode kolleger i huset og i områdeforvaltningerne. I Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder vi med mangfoldige børnefællesskaber. Her er ambitionen, at alle børn skal have mulighed for at gå i en skole, hvor de kan være en del af det store fællesskab. Du kommer derfor også til at arbejde sammen med andre konsulenter i BCUS, så dette fokus ligeledes styrkes i BUF-SOF-samarbejdet.

Opgaverne består bl.a. i at

  • understøtte den centrale ledelsesstreng for forvaltningssamarbejdet med mødeplanlægning og -afvikling, udarbejdelse af mødematerialer, osv.
  • understøtte BUF-SOF-samarbejdet i områdeforvaltningerne
  • udarbejde skriftlige materialer som fx indstillinger, notater, procesplaner, oplæg og lignende
  • medvirke til at drive, udvikle og implementere faglige dagsordener i tæt dialog med ledelser og kolleger i begge forvaltninger
Om dig
Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse og mindst nogle års erfaring fra en lignende stilling - gerne i en politisk styret organisation. Da understøttelse af mødefora i ledelsesstrengen er en stor, løbende opgave, er det vigtigt, at du har erfaring med og lyst til at yde professionel og struktureret ledelsesunderstøttelse.

Du får mange samarbejdsflader i et felt med mange og indimellem modsatrettede interesser. Det kræver, at du har gode samarbejdsevner og er i stand til at arbejde ind i en kompleks organisation, hvor du skal kunne begå dig på tværs af ledelsesniveauer og fagligheder.

Derudover vægter vi, at du

  • kan drive processer selvstændigt og proaktivt, men også indgå i et stærkt teamsamarbejde
  • arbejder struktureret og systematisk
  • kan formidle skarpt både mundtligt og skriftligt - herunder omsætte kompliceret stof, så det er nemt at forstå
  • trives med en bred opgaveportefølje og en afvekslende hverdag, hvor tingene indimellem skal gå stærkt
  • kan navigere i høj kompleksitet og hurtigt danne dig overblik over et stofområde uanset, om det handler om faglige tiltag, økonomi eller data
  • holder af at arbejde i krydsfeltet mellem politik og praksis
Det er desuden en klar fordel, hvis du har kendskab til børne- og skoleområdet.

Vi vil fremhæve, at du hos os får

  • et spændende og betydningsfuldt job, hvor du bidrager til at udvikle og styrke fælles løsninger for børn og unge i udsatte positioner
  • fast struktur for teamsparringer og tæt faglig sparring med nærmeste leder
  • et godt kollegaskab, hvor vi er motiverede for opgaverne og har lyst til at samarbejde med hinanden
  • et stærkt fagligt miljø på en af landets største arbejdspladser
Du vil blive en del af et center med dygtige kolleger, en åben og uformel omgangstone og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. april 2026.
Vi indhenter referencer som led i ansættelsesprocessen.

Mere information
Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Gyldenløvesgade 15, København V.  Kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus og tæt på Vesterport Station.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Neergaard Aaen på 24 90 34 90 eller specialkonsulent Trine Boe Givard på 24 23 19 38.

Søg via linket senest tirsdag den 3. februar 2026
Vi forventer at afholde samtaler den 17. og 19. februar (hhv. første og anden runde).

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Louise Neergaard Aaen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 24 90 34 90
Ansøgningsfrist 03/02/2026
Valgt stilling