KONTAKTPERSON - SILKEBORG
Er du på udkig efter et lille, men spændende job, og trives du med at gøre en stor forskel for et andet menneske? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.
På vegne af Silkeborg Kommune søger vi en kontaktperson til en kvinde i slutningen af 80'erne med kombineret syns- og høretab. Kommunikationen med hende foregår ved tydelig og direkte tale.
Kvinden bor i egen bolig i Silkeborg. Arbejdet vil foregå både i og udenfor hjemmet.
Stillingen er på 2 timer om ugen, som udgangspunkt om mandagen. Derudover er der 50 årlige puljetimer, som kan benyttes efter behov til f.eks. udflugter og arrangementer.
Opgaver
Din overordnede opgave som kontaktperson er at fungere som øjne og ører for kvinden i situationer, hvor hendes egne forudsætninger ikke længere slår til. Det indebærer blandt andet at ledsage, beskrive omgivelserne hvor I færdes (synsbeskrive) og støtte i forbindelse med kommunikation efter behov.
Opgaverne vil foregå både i og udenfor kvindens hjem og består i ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne i forbindelse med blandt andet:
Gåture uden for hjemmet
Kommunikation med offentlige instanser
Oplæsning af post (både brev og via e-boks)
Endagsture ud af huset
Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.
Inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.
Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også vil kunne møde andre kontaktpersoner. Dette er også lønnet.
Vi forventer, at du:
er nysgerrig
er fleksibel
har humoristisk sans
taler klart og tydeligt dansk
er god til at formidle og synsbeskrive – eller er villig til at lære det.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Du kan også se andre kontaktpersoner fortælle om arbejdet i disse korte videoer.
Du vil blive ansat af Silkeborg Kommune og aflønnet med løntrin 11.Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Louise Brygger Klattrup på mail lbk@cfd.dk.
Send gerne ansøgning og CV snarest muligt til lbk@cfd.dk
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis du ikke har hørt fra os senest den 01.06.26, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
| Firma | CFD Følg |
| Kontaktperson | Louise Klattrup |
| Arbejdsadresse | Oktobervej |
| Postnr.: | 2860 |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | 29442913 |
| lbk@cfd.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/06/2026 |