Er du på udkig efter et mindre, men meningsfuldt job, hvor din indsats har stor betydning for et andet menneske? Så er denne stilling måske noget for dig.
På vegne af Hedensted Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en 82-årig kvinde med kombineret syns- og høretab. Kvinden bor i egen bolig i Tørring og kommunikerer ved direkte og tydelig tale. Hun holder af at gå ture i nærområdet samt mulighed for samtaler om, hvad der rører sig i hendes liv.
Arbejdstid
Arbejdstiden er 3 timer én gang om ugen. Timerne kan placeres enten formiddag eller eftermiddag efter nærmere aftale.
Derudover er der bevilliget 50 ekstra timer årligt til ledsagelse i forbindelse med fx lægebesøg, udflugter, foreningsarrangementer og lignende.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
hjælpe med at læse og håndtere indkommen post
være behjælpelig i kontakten til offentlige instanser, fx bank, visitation m.m.
ledsage til indkøb og lægebesøg
lave synsbeskrivelser i hjemmet og omgivelserne
støtte borgeren i at navigere i samtaler med omgivelserne
Oplæring og støtte
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på ca. 2,5 time, som giver en introduktion til arbejdet som kontaktperson. Undervisningen gennemføres hjemme hos dig selv ved egen computer, og du får løn for din tid.
Oplæringen sker desuden hos borgeren selv samt gennem instruktion og undervisning fra CFD’s døvblindekonsulenter. Som kontaktperson vil du løbende blive inviteret til kursusdage og supervision sammen med andre kontaktpersoner – dette er ligeledes lønnet.
Vi forestiller os, at du:
er robust og hviler godt i dig selv
er positiv og har overskud i dit eget liv
har lyst til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
taler klart og tydeligt dansk
har god tålmodighed
kan skabe ro og tydelighed, når der er behov for det.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om timelønnet arbejde. Timelønnen udgør 159,04 kr. pr. time, hvortil kommer tillæg og feriepenge. De nærmere ansættelsesvilkår aftales med Hedensted Kommune, som er ansættende myndighed.
Ansøgning og kontakt
Her kan du læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på mail: jebi@cfd.dk eller telefon 51 33 65 01. Send din ansøgning og CV snarest muligt til Jeanette på mail: jebi@cfd.dk. Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Hvis du ikke har hørt fra os senest den 15. juni 2026, må du regne med, at stillingen er besat til anden side.
OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må opbevare dine oplysninger. I så fald kan vi kontakte dig, hvis der opstår en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning opbevares i op til to år, og du kan til enhver tid bede om at få den slettet.
| Firma | CFD Følg |
| Kontaktperson | Jeanette Bille |
| Arbejdsadresse | Oktobervej |
| Postnr.: | 2860 |
| Kommune | Hedensted |
| Telefonnr. | 51336501 |
| jebi@cfd.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/05/2026 |