Hos Miladan ApS brænder vi for at levere førsteklasses service og professionel rådgivning til vores B2B-kunder i hele Europa.
Til vores kundeservice og ordrebehandling søger vi en ny medarbejder, der kan være med til at sikre vores fortsatte høje service til kunderne.
Vi er midt i en spændende udviklingsfase, hvor vi netop nu lægger sidste hånd på vores nye hjemmeside og igangsætter en række strategiske initiativer, der skal styrke vores position på markedet i de kommende år. Du bliver en vigtig del af en virksomhed i fremdrift, og hvor du får mulighed for at være med til at præge udviklingen.
Vi er en mindre virksomhed med store ambitioner – og det betyder, at du skal kunne se dig selv som en del af et tæt og engageret team, hvor alle bidrager og tager ansvar.
Du motiveres af at arbejde selvstændigt – men du står aldrig alene. Vi sparrer dagligt, løser udfordringer i fællesskab og deler både ansvar, grin og succeser.
Vi tilbyder:
- En selvstændig fuldtidsstilling i et lille, dedikeret team
- En central rolle i den daglige kundekontakt og ordrebehandling og forsendelse
- Et alsidigt job med mulighed for at præge arbejdsgange og udvikling
- Personlige udviklingsmuligheder, f.eks. gradvist udvidet ansvar og oplæring i nye fagområder
- Et godt, uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed med stærke værdier
- Grundig oplæring og løbende faglig sparring
Dine primære arbejdsopgaver:
- Modtagelse og behandling af ordrer – fra kundehenvendelse til afsendelse
- Håndtering af forsendelser af kundeordrer, salgsmaterialer, vareprøver mv.
- Rådgivning af eksisterende som nye kunder om produkter og løsninger
- Kontakt med leverandører og kunder i både ind- og udland
- Administrative opgaver, herunder vedligeholdelse af stamdata
- Besvare kundehenvendelser via telefon og mail
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med kundeservice via telefon og mail og gerne B2B
- Motiveres af at arbejde selvstændigt
- Er imødekommende, struktureret, vedholdende og fleksibel
- Har et godt overblik og trives med mange bolde i luften
- Har øje for at optimere forretningsgange og rutiner
- Behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt – tysk er et plus (angiv gerne dine sprogkundskaber i ansøgningen)
- Flair for IT
Vi lægger stor vægt på, at du har styr på dine opgaver og kan ekspedere hurtigt og effektivt. Vores kunder har brug for klar kommunikation og hurtig respons – og det skal du trives med. Det er nemlig sådan, vi sammen skaber gode resultater og tilfredse kunder.
Praktisk information
- Opstart: Hurtigst muligt, eller efter aftale
- Ansættelsesform: Fuldtid
- Løn: Efter kvalifikationer
Sådan søger du
Send din ansøgning, og dit CV til job@miladan.dk
Angiv dine lønforventninger i ansøgningen
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.