Har du lyst til at støtte Forsvarets myndigheder på tværs af koncernen igennem vores HR-partnerstruktur? Og motiveres du af, at bidrage til at skabe de bedste rammer for tiltrækning og tilknytning af nye soldater og allerede ansatte i forsvaret. Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en kontorchef til Center for Karriere og HR-rådgivning.
Om os Personelkommandoen består af en række HR-fagcentre med base i Ballerup, der alle støtter forsvarets myndigheder på tværs af koncernen i den brede vifte af HR-relaterede opgaver.
Center for Karriere og HR-rådgivning består af en lang række HR-partnere og karrierevejledere, der er fysisk virkende ude ved forsvarets myndigheder, hvor de bygger bro mellem fagcentrene i Ballerup og myndighederne, samt rådgiver og støtter myndighederne på en lang række opgaver inden for HR-området. Dertil yder centreret uddannelse på udvalgte områder samt rådgivning i planlægningen operative indsættelser.
Centeret ledes i fællesskab af to kontorchefer, hvor du vil blive den ene. Centeret består af lidt under 200 medarbejdere og ledere spredt ud i hele Danmark og i Grønland.
Som kontorchef vil du indgå i et stærkt kollektiv af øvrige kontorchefer og direktionen, hvor det er muligt løbende at kalibrere retning og rammer samt videndele og sparre om ledelse og opgaveløsninger.
I Personelkommandoen er det en ambition at udvikle potentialet for alle ansatte, også dig som chef.
Om stillingen Under din ledelse vil du have den daglige sparring og ledelse af seks HR-partnersektionschefer og deres sektioners arbejde ved hhv. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup, Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg, Forsvarskommandoens Forsvarsstab og Forsvarsakademiet i det indre København, Personelkommandoen i Ballerup inkl. Veterancentret mfl. i Ringsted, Forsvarskommandoens Operative Støttekommando i Brabrand ved Aarhus samt Forsvarskommandoens Etablissement- og Terrænkommando og Forsvarsministeriets Regnskabstjeneste i Hjørring.
Du vil dertil have ansvar for udvikling, implementering, drift og effektmåling af HR-forligsinitiativer vedrørende styrket koncernfælles On- og Offboarding, Ungeråd samt støtte til implementering og drift af et helt nyt Bemandings- og Karrieresystem. Derudover skal du være klar til at støtte andre centres implementering af HR-forligsinitiativer, overenskomstbestemte initiativer og andre prioriterede HR-aktiviteter, hvis formål det er at styrke tiltrækning og tilknytning samt udviklingen og opretholdelsen af forsvarets kampkraft.
Ud over dine direkte underlagte sektioner vil du i fællesskab med din kontorchefskollega have ansvaret for at centeret løser pålagte og afledte opgaver i fællesskab med Personelkommandoens øvrige fagcentre.
Alt dette sammen med en række meget kompetente chefkollegaer, ledere og medarbejdere med både civile og militære baggrunde.
Om dig- Du har forudgående ledelseserfaring. Gerne, men ikke et krav, med ledelse gennem andre, forandrings- og distanceledelse, og gerne, men ikke et krav, på kontorchefsniveau.
- Som leder er du empatisk, inkluderende og delegerende.
- Du har praktisk HR-erfaring og gerne, men ikke et krav, erfaring fra arbejde i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarskommandoens Personelkommando eller en anden statslig eller kommunal myndighed underlagt politisk styring.
- Du har helhedsforståelse og søger løsninger, der kan favne samtidige modsatrettede krav og rationaler.
- Du er løsningsorienteret og trives i en kompleks og foranderlig hverdag.
- Du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten og fastsættes som udgangspunkt på åremål.
Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Dit faste tjenestested vil primært være i Ballerup.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør/PKOM, oberst Anton Dinsen-Andersen, på telefon 4190 2207 eller kontorchef/PKOM, oberstløjtnant Claus Klaris, på telefon 2095 1007.
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoens HR-konsulent Tina Nielsen på tlf. 3266 5973.
Ansøgningsfrist er søndag den 10. juli 2026. Samtaler bliver gennemført løbende.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling.
Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk