Har du konkret og væsentlig erfaring som fx kontorchef i et departement eller statslig styrelse, hvor du har arbejdet med styring og udvikling af enten den faglige virksomhed eller it-området? Og har du et stort drive ift. at bistå FMI’s CIO (Chief Information Officer og chef for it-staben) med at planlægge og eksekvere strategisk retning og ressourcer inden for it-området i ét samlet hele – og derigennem skabe en effektiv understøttelse af Forsvarsministeriets koncerns it-behov? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en ny kontorchef til FMI’s nyoprettede CIO-kontor.
Om os NATO og dansk Forsvar står overfor en tidskritisk og omfattende opgave for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Forsvarets kampkraft skal styrkes digitalt gennem et solidt teknologisk og organisatorisk fundament.
På it- og digitaliseringsområdet arbejder vi derfor med etablering og drift af en moderne og sikker digital infrastruktur, rammerne for tværgående og værdiskabende udnyttelse af data, styrkelse af vores digitale kompetencer og digital understøttelse af militære kapaciteter. Samtidig med dette skal vores nuværende digitale infrastruktur driftes, opdateres og være sikker.
For at skabe større sammenhæng mellem it-drift og digital transformation, så der kan planlægges og eksekveres i ét samlet hele, er FMI’s it- og digitaliseringsområder samlet i en it-stab under ledelse af FMI’s CIO. It-staben består af Cyberdivisionen og Programmet for Digital og Operativ Transformation.
- Cyberdivisionen er Forsvarsministeriets it-organisation, som sikrer effektiv og stabil
it-drift og -support af koncernens ansatte, understøtter udvikling og styring af it-projekter samt styrker cyberforsvaret og beskytter koncernens it-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug. - Programmet for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og er overordnet ansvarlig for at tilrettelægge Forsvarets digitale og operative transformation, herunder at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar.
Som kontorchef for CIO-kontoret er du CIO’s nærmeste rådgiver og ansvarlig for CIO-kontoret, som skal implementere og drive en samlet styring og udvikling af it-området FMI.
Om stillingen Forsvaret står overfor en af landets største digitale transformationer. Som chef for CIO-kontoret skal du understøtte CIO’s arbejde med planlægge og eksekvere ressourcer inden for it-området i ét samlet hele. Fokus skal på det strategiske niveau være på:
- Strategisk retning samt prioritering af ressourcer inden for det samlede it-område
- Strategisk styring på tværs af Cyberdivisionen og DOT, herunder ift. organisations- og kompetenceudvikling og vedrørende overgang fra udvikling (i DOT) til drift (i CD)
- Strategisk governance for arbejdet med it på tværs af Forsvaret, herunder markedstilgang, datagovernance mv.
- Styring af IT-udviklingsaktiviteter på tværs af koncernen
- Betjening af styregruppe, FMI-direktion, koncernledelse og understøttelse af CIO’s deltagelse i diverse FMI-fora mv.
Du bliver en central del af en stadig voksende samlet it-organisation i FMI og Forsvarsministeriets koncern, som skal levere en digital og operativ transformation, drifte en moderne og sikker digital infrastruktur og understøtte den samlede administration og det operative forsvar.
Om dig Du har ledelsesmæssig erfaring på kontorchefniveau samt en relevant akademisk uddannelse. Du har i den forbindelse erfaring med strategisk styring i statslig kontekst, gerne baseret på ’brief/ back-brief-metoden’ og / eller specifikt fra it- og digitaliseringsområdet.
Du skal være stærk til ressourcestyring og eksekvering, så der leveres mest mulig effekt og hastighed ift. strategi, mål og leverancer. Du skal ikke bare levere ’lidt på hele banen’, men sikre reel effekt iht. Forsvarsministeriets koncerns prioriteter ift. digital transformation, it-styring og governance, operativ effekt, cybersikkerhed og efterlevelse af compliance mv.
Du skal trives i et miljø, hvor der skal leveres resultater inden for tydelige forvaltningsmæssige rammer samt med særskilte militærfaglige og sikkerhedsmæssige krav. Og du skal trives med at levere it-forudsætningerne for forretningsmæssig og operativ effekt andre steder i koncernen.
Du har et højt fagligt niveau og stærke samarbejdsevner. Du trives med ledelsesmæssigt og selvstændigt ansvar, og du er vedholdende i forhold til at følge både konkrete leverancer og strategiimplementering til dørs. Du er således god til at sikre overblik, involvering og at holde hovedet koldt samtidig med, at du fastholder fokus på eksekvering.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten og fastsættes som udgangspunkt på åremål.
Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Dit daglige arbejdssted vil være med udgangspunkt i Københavnsområdet (Ballerup).
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte FMI’s CIO Kristian Møller på telefon 2447 2742.
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoens HR-konsulent Tina Nielsen på tlf. 3266 5973 (ikke uge 30, 31 og 32).
Ansøgningsfristen er den 24. juli 2026, og samtaler forventes afholdt i uge 32-33. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.000 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.