WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Kontor for Specialpædagogisk Støtte
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Holbæk - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Kontor for Specialpædagogisk Støtte
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Holbæk - Holbæk

Kontorchef til Kontor for Specialpædagogisk Støtte

Brænder du for at sikre en optimal og rettidig støtte til elever og studerende med behov for specialpædagogisk støtte? Så er stillingen som kontorchef i Kontoret for Specialpædagogisk Støtte måske noget for dig.



Vi oplever en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der søger og får specialpædagogisk støtte (SPS). Det stiller fortsatte krav til systematikken og rettidigheden i vores styring af ordningen – og fordrer et stort ledelsesmæssigt fokus.

Sammen med din teamleder og medarbejderne i kontoret skal du, som vores nye kontorchef lykkes med at:

  • Udvikle og optimere sagsbehandlingen, så vi tilbyder de elever, der har brug for SPS, en kort og smidig sagsbehandling for færrest mulige ressourcer
  • Sikre en tæt daglig personaleledelse, der giver alle medarbejdere den nødvendige retning, sparring og feedback i forhold til deres opgaveløsning, og sikrer videndeling og faglige udviklingsmuligheder for alle medarbejdere.
  • Sikre rettidighed og høj grad af systematik i omfattende udbudsopgaver - fra kravsspecifikation til udbudsprocesser og leverandørstyring
  • Kvalificere vores økonomiske styring af området, herunder udvikle gode prognoseredskaber
  • Udvikle det IT-system, der bruges i sagsbehandlingen. Det fordrer blandt andet, at arbejdsgangene er veldokumenterede og løbende optimeres
  • Sikre en faglig velfunderet politisk betjening på området for specialpædagogisk støtte


Om dig

Du har en lang videregående uddannelse og er velfunderet i din ledelsespraksis.



Vi leder efter en kontorchef der:

  • Kan påtage sig ledelsen af en forretningskritisk driftsopgave – og som meget gerne har erfaring fra tilsvarende opgaver
  • Har fokus på at skabe resultater og styr på detaljen
  • Har politisk tæft og kommunikerer klart i skrift og tale
  • Formår at omsætte styrelsens ledelsesgrundlag til god ledelse i det daglige
  • Formår at skabe gode samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt
  • Understøtter en ambitiøs og effektiv arbejdsplads præget af trivsel og høj motivation




Om os

I Kontoret for Specialpædagogisk støtte administrerer vi de statslige specialpædagogiske støtteordninger i forbindelse med skole og uddannelse. Støtten skal sikre, at elever og studerende med en funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre. Støtten kan bl.a. bestå af it-hjælpemidler til elever og studerende med ordblindhed eller støttetimer til elever og studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser.

Vi dækker de fleste uddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område og på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Vi administrerer ca. 100 aftaler om indkøb af diverse specialpædagogiske ydelser, træffer årligt månedligt tusindvis af afgørelser om tildeling af SPS og arbejder løbende med at kvalitetsudvikle SPS-ordningerne.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1/lønramme 37. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse på tjenestemandsvilkår være en mulighed. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.



Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET-graden ”Hemmeligt” og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes gennem hele din ansættelse.



Ansættelsessted: Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk



Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest torsdag den 11. juni 2026. Du søger stillingen via linket i annoncen.



Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 25 og 2. samtaler i uge 26.



Hvis du går videre til 2. samtale, kan du blive bedt om at besvare en case og udfylde en præferenceprofil og en kognitiv test, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.



Ansættelsesstart snarest muligt.



Vil du vide mere?



Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Øssur Kalsø Hansen på telefon 3093 6724.



Læs mere om styrelsen på www.stukuvm.dk.



Firma Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Holbæk Følg
Kontaktperson Anna Nørgaard
Arbejdsadresse Tidemandsvej
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 21226808
E-mail anna.gjol.norgaard@uvm.dk
Ansøgningsfrist 11/06/2026
Valgt stilling