Vil du stå i spidsen for et kontor, der spiller en central rolle i den største ændring af sundhedsvæsenet i 20 år?
Vi står midt i en historisk omstilling af det danske sundhedsvæsen, hvor rammer, opgaver og samarbejdsformer gennemgår en stor forandring, der bl.a. indebærer en ny honorarstruktur og et tættere samarbejde mellem de nære sundhedstilbud og hospitalerne. Det kræver en kontorchef, som er iderig, visionær og handlekraftig – og som kan omsætte politiske beslutninger til konkrete, bæredygtige løsninger.
Vi søger en leder, som har stærke samarbejdsevner og lyst til både strategiske og konkrete opgaver, som skal løses i tæt samspil med andre stabskontorer i regionen, med enhederne på hospitalerne og i dialog med en bred kreds af interessenter på tværs af sundhedsvæsenet.
Sundhed & Praksis i Region Midtjylland har brug for en kontorchef, som kan sætte retning, skabe fælles forståelse og sikre, at kontoret bidrager aktivt og kompetent til at udvikle et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne.
Om Sundhed & Praksis
Kontoret Sundhed & Praksis er en del af Koncernøkonomi, og du indgår i ledergruppen, som består af økonomidirektøren og fem kontorchefer. Du refererer til økonomidirektøren.
Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af dig og en vicekontorchef. Kontoret har 28 fastansatte medarbejdere placeret i Regionshuset Viborg og arbejder med en bred portefølje af opgaver, der har stor betydning for borgernes adgang til sundhedsydelser og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Kerneopgaver og ansvarsområder
- Lægedækning i Region Midtjylland, herunder rekruttering, kapacitetsvurderinger og strategiske tiltag, så det sikres, at alle borgere i regionen har et nært lægetilbud.
- Administration og udvikling af praksissektoren (almen praksis, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer m.fl.) herunder udbetaling af honorar og daglig sagsbehandling og kontrakts styring ift. drift af lægetilbud og lægevagt.
- Strategisk planlægning og analyser, der understøtter administrative og politiske beslutninger.
- Sagsfremstilling til politiske og administrative udvalg.
Kontoret spiller en central rolle i implementeringen af sundhedsreformen, herunder:
- Udvikling og implementering af reformens tiltag om faglig ledelse, styrket samarbejde om almenmedicinske tilbud, bedre lægedækning, ny kapacitetsstyring og honorarstruktur.
- Lægedækningsstrategi og kapacitetsstyring ift. almen praksis.
- Bidrager til praksisplanlægning på tværs af praksisområderne – både kortsigtede drifts- og langsigtede udviklingsperspektiver.
Dine opgaver
Som kontorchef bliver du ansvarlig for at sætte retning, skabe fremdrift og sikre, at opgaverne løses med høj kvalitet med relevante aktører i et tæt samarbejde med kontorets vicekontorchef.
- Lede og udvikle kontoret med fokus på faglig styrke, psykologisk tryghed, trivsel og tydelige prioriteringer.
- Have det overordnede ansvar for fire regionsklinikker, der i det daglige ledes af en cheflæge og en dagligleder.
- Sikre kvalitet og fremdrift i opgaver inden for lægedækning, praksisadministration, analyser og myndighedsopgaver.
- Drive og understøtte implementeringen af sundhedsreformen.
- Sikre sammenhæng mellem lægedækningsstrategi, kapacitetsstyring og praksisplanlægning.
- Stå på mål for beslutningsoplæg og sagsfremstillinger.
- Styre økonomi, risici og porteføljer.
- Drive tværgående samarbejde med hospitaler, kommuner, praksisorganisationer og interne samarbejdspartnere.
Om dig
Vi ønsker ansøgere med relevant faglig baggrund og kendskab til praksisområdet og det at arbejde i en politisk styret organisation. Vi forventer, at du har ledelseserfaring og kan navigere i samspillet mellem politik og administration. Du har stærk forståelse for de økonomiske mekanismer i det danske sundhedsvæsen og kan vurdere effekter og konsekvenser af forskellige styringsmodeller samt omsætte denne indsigt til strategisk ledelse og prioritering.
Som vores nye kontorchef er du en leder, som både formår at sætte en tydelig faglig retning og skabe et miljø, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Med en dialogorienteret, inddragende og anerkendende stil skal kontorchefen skabe og formidle samarbejde med direktører, ledere, medarbejdere og kollegerne i Region Midtjylland.
Du skal have stærke samarbejdsevner og evne at skabe løsninger i et felt med modstridende interesser (PLO, kommuner).
Vi lægger vægt på en ledelsesstil, der er åben, tilgængelig og involverende. Samspillet med andre skal baseres på gensidig tillid og ordentlighed kombineret med synlig ledelse. Kontorchefen skal desuden fremstå som et naturligt samlingspunkt, som kan omsætte den politiske dagsorden til en operationel retning for kontorets og afdelingens opgaveløsning.
Desuden forventes det, at kontorchefen har en nysgerrighed og interesse i at forstå og understøtte Region Midtjylland som organisation, og tage ansvar for, at regionens visioner og mål omsættes til praksis i kontorets og afdelingens arbejde.
Du skal have stærke analytiske kompetencer, være i stand til at skabe overblik over komplekse faglige, administrative og økonomiske forhold og kunne drive en faglig udvikling i kontoret. Du er vant til at bygge bro fra det strategiske niveau til konkrete initiativer.
Det er et kontor med stor faglig ekspertise og forventningen er, at du kan tilbyde kvalificeret sparring, sætte retning på kontorets arbejde, formår at uddelegere arbejdsopgaver og kan bidrage til kontorets og afdelingens prioritering og planlægning.
Og så forventer vi, at du har et godt humør og lyst til at indgå i en afdeling med en uhøjtidelig og til tider humoristisk omgangstone.
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Mulighed for at præge arbejdet med udvikling af det midtjyske sundhedsvæsen.
- Dygtige og ansvarsbevidste kolleger, som går til opgaverne med engagement og godt humør.
- En afvekslende hverdag med et arbejdsklima præget af gensidig respekt og åbenhed.
- En arbejdsplads, hvor der lægges vægt på den enkeltes trivsel og giver mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så der også er plads til fritid og familie.
Koncernøkonomi har 5 kontorer med i alt ca. 120 ansatte og ledes af en økonomidirektør. Afdelingen har det overordnede ansvar for Region Midtjyllands økonomi og økonomistyring. Derfor har afdelingen også snitflader og samarbejder mod størstedelen af de øvrige afdelinger i regionshuset og med hospitalerne. Afdelingen har også en central rolle i forhold til arbejdet med sundhedsreformen i Region Midtjylland.
Læs mere om vores opgaver, og hvem vi er på regionens hjemmeside:
https://www.rm.dk/om-os/organisation/
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat ved Region Midtjylland med tjeneste i Koncernøkonomi, Regionshuset, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Stillingen aflønnes efter "Aftale for chefer" på trin 51 med et opslagsniveau på 792.072 kr. (1. november 2025-niveau).
Hertil kommer pension på 21,59 % samt mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.
Stillingen er undtaget fra kravet om tidsregistrering.
Forventet tiltrædelsestidspunkt 1. juni eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til økonomidirektør Søren Heldgaard Olesen på tlf. 3141 7121.
Ansøgningsfristen er søndag d. 15. marts 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 12.
For kandidater, som går videre til 2. samtale vil der være et testforløb mellem 1. og 2. samtale.
Ansøgningen med vedlagt cv sendes elektronisk via knappen "søg job".
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.