WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchefer til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Antal ledige jobs
13
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/01/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Jura, beredskab, drift og IT i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - København
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Digitaliseringsstyrelsens arbejde med digital regulering og tilsyn
Digitaliseringsstyrelsen - København
  •  

Kontorchefer til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Vil du være med til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Danmark? Har du personlig gennemslagskraft og trives du i et udviklende lederjob på et højaktuelt område i rivende udvikling? Brænder du for at lave faglige beslutningsoplæg indenfor nogle af samfundets vigtigste opgaver?

Så har du mulighed for at blive en del af vores departements ledergruppe, hvor du som kontorchef får ansvaret for et af vores fagkontorer.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer, så skal vores samfund står stærkt – både til hverdag og under kriser. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer.

Ministeriet består af departementet og to styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Din rolle og dine opgaver
Vi søger 2-3 kontorchefer til både bestående og nye fagkontorer. Vi er i gang med at tilpasse departementets fagkontorer ift. opgaver og snit i lyset af dels nye opgaver og dels det skærpede trussels- og risikobillede. Som kontorchef får du derfor en central rolle i at opbygge og videreudvikle kontorets fagområde. Du bidrager til at skabe overblik og finde løsninger, som understøtter det politiske niveau. Og så får du personaleansvaret for kontorets medarbejdere.

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation sætter store krav til koordinering og fælles retning, når sårbarheder og beskyttelsestiltag skal identificeres, analyseres og implementeres på tværs af sektorer.

Arbejdsopgaver vil blandt andet vedrøre:

  • Analyseopgaver inden for samfundssikkerhed og beredskab
  • Beslutningsoplæg i lyset af hybride trusler
  • Beskyttelse af kritisk infrastruktur og samfundsvigtige funktioner
  • Opbygning af resiliens i samfundet og i staten
  • National krisestyring og -koordination
  • Tværgående koordinering og ministerbetjening.
Som kontorchef bliver dine vigtigste opgaver, at:

  • Skabe rammerne for et stærkt fagligt miljø
  • Levere ministerbetjening af høj kvalitet i rette tid og klart kommunikeret
  • Omsætte politiske beslutninger til konkret handling med fokus på virkeligheden
  • Prioritere opgaver og ressourcer i en omskiftelig hverdag
  • Være faglig sparringspartner for medarbejdere og kollegaer
  • Være en dygtig personaleleder, der skaber fremdrift, trivsel og høj arbejdsglæde
  • Bidrage til at opbygge og udvikle departementet og vores samarbejdsrelationer.
Om dig
Som kontorchef forventes du at have:

  • en relevant videregående uddannelse
  • en faglig stærk profil indenfor samfundssikkerhed, sikkerhedsområdet, beredskab eller lignende
  • erfaring med betjening af det politiske niveau i et ministerium eller lignende
  • succesfuld erfaring som leder eller et stærkt talent for ledelse
  • gennemslagskraft og stærke kommunikative evner
  • gode samarbejdsevner og være en holdspiller
  • skarpe strategiske og analytiske kompetencer
  • evnen til at finde holdbare løsninger på komplekse problemstillinger
  • God dømmekraft og et godt humør.
Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs på egne og kontorets vegne samt en dygtig og inddragende leder. Som kontorchef i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bliver du en del af en stærk ledelsesgruppe, der prioriterer nærværende ledelse og fagligt stærke resultater.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes på åremål og i henhold til ”Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 37. Ud over grundlønnen kommer et individuelt tillæg, åremålstillæg og pensionsordning.

Forventet tiltrædelse er 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, departementet, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.

Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karen Nilaus. Send gerne en sms på telefonnr. 40 90 92 27 (ej muligt mellem jul og nytår). Du kan også kontakte HR-partner Lene Høg Jensen på tlf. +45 21 42 63 45 (ej mellem jul og nytår).

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 11. januar 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at holde samtaler fra uge 3.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Firma Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Følg
Kontaktperson Karen Nilaus
Arbejdsadresse Slotsholmgade
Postnr.: 1216
Kommune København
Telefonnr. 40909227
E-mail kni@mssb.dk
Ansøgningsfrist 11/01/2026
Valgt stilling