Spil samarbejdet stærkt mellem Banedanmark og eksterne partnere. Når korridoren til Femern åbner og S-togene kører uden lokofører, har vi brug for dig i et stærkt samarbejde. Dit nye ansvarsområde I sektionen Strategiske Partnerskaber og Asset Management bliver du involveret i at udvikle og forankre samarbejdet mellem Banedanmark og henholdsvis Sund & Bælt og DSB i de nyligt indgåede aftaler.
Du vil være med til at drive og udvikle sekretariatsbetjeningen for begge samarbejder og fungere som koordinator herfor.
Dine opgaver spænder fra løbende rapportering og forberedelse af materiale til styre- og driftsmøder til besvarelse af henvendelser, der kan have tråde ud i hele Banedanmark.
Samarbejdsaftalerne er nye og udviklingsopgaver vil også fylde en del i din hverdag. Vi er blandt andet i gang med at udvikle KPI’er, der både understøtter Banedanmark internt og fungerer som centrale styringsparametre i samarbejdet med eksterne partnere. Du skal finde gode løsninger og sikrer løbende forbedringer.
Derudover bliver du en drivende kraft i arbejdsgrupper, som arbejder med at implementere, videreudvikle og evaluere samarbejdsaftalerne.
Du kan forvente- Ansvar for egne opgaver med bred kontaktflade i organisationen
- Arbejde med partnerskaber med høj intern og ekstern bevågenhed
- Tæt samarbejde med beslutningstagere, asset managere og fagspecialister
Dine primære opgaver- Systematisere rapportering til eksterne samarbejdspartnere
- Facilitere samarbejde på tværs af organisationen
- Udvikle og optimere arbejdsgange
- Håndtere ad hoc-forespørgsler fra både interne og eksterne interessenter
Om sektionen Du bliver en del af sektionen Strategiske Partnerskaber og Asset Management, som arbejder med en Asset Management-baseret driftsmodel i samarbejdet med DSB og Sund & Bælt. Sektionen har også ansvar for implementeringen af Asset Management på tværs af organisationen.
Vi er 10 medarbejdere fordelt på Ringsted, Fredericia og København med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen om vores fælles mål og har et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Din arbejdsplads vil være enten i København eller Ringsted. Begge lokationer er tæt på offentlig transport.
Der er gode muligheder for faglig udvikling.
En typisk arbejdsdag Rikke Windfeld Velin, koordinator for eksterne samarbejder, fortæller:
"En typisk dag starter med at indhente faglige bidrag fra kollegaer – enten som svar til eksterne eller som led i større kortlægninger af arbejdsgange. Senere på dagen arbejder jeg ofte med mødemateriale, afrapportering eller beslutningsoplæg, som kræver fordybelse." Hun tilføjer:
"Vi arbejder tæt sammen i teamet og støtter hinanden i opgaverne. Her er både høj faglighed og et godt socialt fællesskab."Om dig Nyuddannet eller tidligt i din karriere og bringer initiativ, nysgerrighed og kreative idéer med dig. Motiveret for at udvikle din rolle og trives i en koordinerende funktion med mange kontaktflader.
- Tager initiativ og kaster dig gerne ud i nye opgaver
- Skaber struktur og finde løsninger i komplekse samarbejder
- Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- Trives i samarbejde og bidrager til at få tingene gjort
- Arbejder vedholdende og følger opgaver helt til dørs
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. I din ansøgning vil vi gerne læse, hvad netop din faglighed og baggrund bringer til bordet.
Gode kollegaer og udviklingsmuligheder Hos os får du en arbejdsplads med betalt frokostpause, frugtordning, fitness samt gode muligheder for hjemmearbejde. Du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag i tæt samspil med dine kollegaer.
Løn Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Provins. For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt Sektionschef Marie Breum på telefon +4561262460
Send ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og afholder ansættelsessamtaler løbende.
For at ansøge klikker du på linket ’Søg stillingen’ og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.