WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Kordegn søges til Grundtvigskirken i Esbjerg
GRUNDTVIGSKIRKEN - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Kordegn søges til Grundtvigskirken i Esbjerg
GRUNDTVIGSKIRKEN - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Kordegn søges til Grundtvigskirken i Esbjerg

Har du lyst til et alsidigt job med spændende opgaver, stor selvstændighed og mange kontaktflader?

Vil du være med til at videreudvikle et aktivt og dynamisk sogn midt i Esbjerg?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kordegn.

Stillingen er på 35 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest. 

Om stillingen
Som kordegn ved Grundtvigskirken får du en vigtig rolle som bindeled mellem kirkens ansatte, menighedsrådet og de mange mennesker, der benytter kirkens tilbud og aktiviteter.

Stillingen rummer både administrative, koordinerende og kommunikative opgaver, og der er gode muligheder for at præge og udvikle stillingens indhold i samarbejde med menighedsrådet og kirkens øvrige medarbejdere. Vi arbejder på at digitalisere så meget som muligt, så meget kan gøres digitalt via vores hjemmeside.

Om Grundtvigskirken
Grundtvigskirken er en bykirke i den østlige del af Esbjerg by. Sognet består af 6133 medlemmer af folkekirken, vi har tre præster, to kirketjenere, 11/4 organist og 1½ kirke- kulturmedarbejdere.

Vi søger en kordegn, der
-        tager ansvar og bidrager aktivt til fælles mål og opgaver

-        er initiativrig, imødekommende og god til at samarbejde

-        møder mennesker med venlighed, engagement og godt humør

-        bidrager til et godt arbejdsmiljø og en positiv arbejdspladskultur

-        har gode digitale kompetencer og interesse for digitale løsninger

-        arbejder struktureret og selvstændigt

-        har blik for både detaljer og helhed

Dine primære opgaver:
Kirkekontor & personregistrering:
-        fødsel, dåb, vielse, begravelse etc. Betjening af borgere via telefon, mail og personligt fremmøde.

Koordinering:
-        kalenderstyring af kirkelige handlinger, kontakt til bedemænd, borgerservice
og øvrige samarbejdspartnere

Kommunikation:
-        pr opgaver generelt, herunder hjemmeside, facebook, foldere med arrangementer osv

Repræsentativt:
-        kirkens stemme og ansigt udadtil.

Øvrig administration
-        konterer kirkens bilag, optæller indtægter fra arrangementer og sørger for indberetning til regnskabskontoret

-        vi arbejder tæt samarbejde med regnskabskontoret for Esbjerg og Fanø, som varetager den regnskabsmæssige administration samt lønadministration

-        medhjælp for menighedsrådet dvs udsendelse af dagsordener og bilag, samt
udsendelse af referater og opfølgning på menighedsrådets beslutninger

-        bistand ved korrespondance og administrative opgaver

-        praktisk understøttelse af kirkens 3 præster samt øvrige personale

Kirkelige handlinger:
- du deltager som kordegn ved et mindre antal kirkelige handlinger (75 timer) i løbet af året – gennemsnitligt omkring én gang om måneden.

Vi tilbyder
-        en spændende og alsidig stilling i en kirke med høj aktivitet.

-        et tæt og uformelt samarbejde med engagerede kolleger og menighedsråd.

-        en arbejdsplads hvor der er plads til både faglighed, initiativ og udvikling.

-        en hverdag hvor ikke to dage er ens.

-        en arbejdsplads hvor vi ikke har stive faggrænser, vi hjælper hinanden

Din baggrund
Der kan være mange veje til stillingen som kordegn ved Grundtvigskirken.

Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men lægger vægt på, at du har relevante faglige og personlige kompetencer samt interesse for Folkekirkens arbejde.

Du har et godt kendskab til Folkekirken og dens virke. Har du allerede gennemført den obligatoriske kordegneuddannelse, er det en fordel. Ellers er det en betingelse, at den obligatoriske fem ugers kordegneuddannelse gennemføres og bestås inden for de første to år af ansættelsen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Løn
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.200,73 kr. - 439.395,65 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 39.344,14 kr. (nutidskroner) pr. år.

OK tillæg udgør 3.453,68 kr. (nutidskroner)) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte menighedsrådsformand, Johanne Gregersen, tlf. 4098 0597,
eller sognepræst Andreas Lund Melchiorsen, tlf. 4011 8072.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. august 2026.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026 kl. 12

Ansøgning, CV med relevante bilag sendes til: 9073fortrolig@sogn.dk

Firma GRUNDTVIGSKIRKEN Følg
Kontaktperson Johanne Gregersen
Arbejdsadresse Ribegade
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 40980597
E-mail 9073fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling