25 timer om ugen
Sankt Pauls Kirke i Nyboder søger en dygtig, imødekommende og struktureret kordegn til en stilling på 25 timer om ugen.
Der søges en kordegn, der har lyst til at være en vigtig del af kirkens daglige liv og administration, og som kan møde både borgere, menighed, medarbejdere og samarbejdspartnere med professionalisme og overblik.
Om stillingen
Som kordegn bliver du en central administrativ medarbejder i Sankt Pauls Kirke. Du får ansvar for en bred vifte af opgaver, hvor god kommunikation, handlekraft, nærvær og overblik er vigtige. Du indgår i et tæt samarbejde hovedsageligt med kirkens sognepræst og succeskriteriet for kordegnen er derfor at sognepræsten lykkes. Dette kræver samarbejdsevner, forståelse for kirkens opgaver, drift osv.
Kirkekontorets åbningstider er tirsdag til fredag 10-12. Kirketjenesten indebærer bisættelser, vielser, dåb, højmesser, musikandagt, konfirmationer, plejehjemsgudstjenester.
Der vil være en 3 måneders prøveperiode.
Dine opgaver vil være:
● Personregistrering og kirkebogsarbejde.
● Kirketjeneste (dåb, vielse, bisættelser/begravelser, højmesser, musikandagter mm).
● Betjening af borgerhenvendelser i sognepostkassen.
● Administrativ understøttelse af præst, menighedsråd og øvrige medarbejdere (vagtplaner, løn, kontering mm.)
● Kalenderstyring og koordinering af kirkelige handlinger.
● Kontakt med offentlige myndigheder og samarbejdspartnere f.eks. diverse håndværkere.
● Håndtering af henvendelser på telefon, mail og personlig henvendelse på kirkekontor.
● Praktiske og administrative opgaver knyttet til kirkens daglige drift.
Vi søger dig, der
● Arbejder selvstændigt, systematisk og med sans for detaljer.
● Er fortrolig med relevante IT-systemer.
● Har en venlig og professionel tilgang til mennesker i både glade og svære livssituationer.
● Kan håndtere fortrolige oplysninger med diskretion og ansvarlighed.
● Trives i et arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver og kontaktflader, herunder også mere krævende, fysisk arbejde og kirketjeneste.
● Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner.
Vi tilbyder
● Et sundt arbejdsmiljø, med fokus på medarbejderudvikling og trivsel.
● Et arbejdsfællesskab med engagerede kolleger.
● Varierende arbejdsopgaver.
● Mulighed for at præge og udvikle kirken.
● En stilling på 25 timer om ugen med arbejdstid efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesforholdet er omfattet af Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker med tilhørende protokollat for kordegne.
Ovennævnte aftaler kan ses på dette link: https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 for kordegne. Årslønnen forhandles inden for intervallet 350.435 til 442.216 kr. Desuden ydes OK24-tillæg på 3.476 kr. årligt og rådighedstillæg på 39.597 kr. årligt.
Alle ovennævnte beløb er i niveau pr. 1. august 2026 ved fuld tid. Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens arbejdstidsbrøk på 25/37.
Ud over lønnen ydes 18,4% i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Aftale om indplacering i intervallet indgås mellem Sankt Pauls Sogns menighedsråd og Danmarks Kordegneforening.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Der er uddannelseskrav til stillingen, jf. bl.a. §§ 4 og 8 i Cirkulære af 12/11 2019 om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag til:
Ansøgningsfrist: 8 Juli 2026.
Samtaler afholdes i uge 29.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Kordegn: Trine Kiib Hecht
Telefon: 31 11 17 45
Mail: sktpauls.sogn@koebenhavn.km.dk
| Firma | SCT PAULS KIRKE V/KORDEGNEN Følg |
| Kontaktperson | Peter Kurtzhals |
| Arbejdsadresse | Gernersgade |
| Postnr.: | 1319 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 31111745 |
| sktpauls.sognkoebenhavn@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/07/2026 |