WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/01/2026
favourite-job-icon
Kordegn til Hans Egedes Kirke, Nordhavn
HANS EGEDE KIRKEN - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/01/2026
favourite-job-icon
Kordegn til Hans Egedes Kirke, Nordhavn
HANS EGEDE KIRKEN - København
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Emdrup Kirke søger kordegn
EMDRUP SOGNS MENIGHEDSR EMDRUP KIRKE - København

Kordegn til Hans Egedes Kirke, Nordhavn

Vores faste kordegn er blevet daglig leder. Derfor søger vi en ny kordegn (25 timer ugentligt) i Hans Egedes Sogn, Holmens og Østerbro Provsti. Stillingen som kordegn i Hans Egedes Kirke er ledig til besættelse fra 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Hans Egedes Sogn er et interessant sogn. Vi er i en udvikling med mange nye beboere i Nordhavn, en stor del af dem er ikke danske. Hertil kommer, at vi er i planlægningsfasen for at bygge en ny kirke på Levantkaj, som på sigt skal kunne rumme det voksende antal sognebørn. Vi har netop færdiggjort byggeriet af en lille, midlertidig kirke ”Tiny Church Tolvkanten”, som er beliggende ved den gamle fiskerihavn i Nordhavn. ”Tiny Church Tolvkanten” har høstet stor arkitektonisk anerkendelse og er et spændende nyt kirkerum, som vi skal integrere i vores kulturelle og kirkelige aktiviteter. I sognet arbejder vi aktivt for at skabe en vision, som kan inddrage og udvikle os, og vi prioriterer at sikre og udvikle et godt arbejdsmiljø.

Stillingen omfatter følgende opgaver:

  • Personregistrering

  • Betjening af kirkekontoret, som er åbent for personlig henvendelse onsdag kl. 10-13 (eller efter aftale) og for telefonisk henvendelse mandag til torsdag kl. 10-13

  • Kalenderstyring for kirkens lokaler og aktiviteter

  • Varetagelse af udleje af lokaler og nøgleadministration

  • Sekretærfunktion for sognets præster

  • Sekretærfunktion for sognets menighedspleje

Der kan herudover forventes en række mindre ad hoc-opgaver.

Hans Egedes Sogn har i dag ca. 11.000 indbyggere. Sognet er tilknyttet 2 præster, 2 organister, 2 kirketjenere, 1 kirke-/kulturmedarbejder og 1 projektmedarbejder. Dertil kommer, at den færøske menighed i Danmark har til huse i sognet.

Kirkekontoret er placeret i Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø.

I den ledige stilling som kordegn vil der, ud over de daglige interaktioner med vores præster og kirkefunktionærer, være et tæt samarbejde med daglig leder og kontaktperson.

Vi forventer, at du:

  • har gennemført uddannelse i personregistrering

  • er god til – og interesseret i – at tale med mennesker

  • er udadvendt og imødekommende

  • kan kommunikere på engelsk

  • har gode it-kundskaber, herunder kendskab til hjemmesider, MS Office-pakken m.m.

  • har ordenssans og gode samarbejdsevner

  • kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 327.436 – 384.737 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.847,82 kr. Hertil kommer et OK24-tillæg på 3.410,11 kr. årligt.

Alle ovennævnte beløb er niveau pr. 1. november 2025 ved fuldtidsbeskæftigelse (37/37). Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens arbejdstidsbrøk (25/37). Ud over lønnen ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,4%. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på dette link.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne i folkekirken har ret til at bevare deres tjenestemandsansættelse ved ansættelse med direkte overgang fra hidtidig stilling. Der vil i så fald skulle foretages en klassificering af stillingen.

Med hensyn til obligatorisk uddannelse som kordegn henvises til det til enhver tid gældende cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer, for tiden Kirkeministeriets cirkulære af 12. november 2019 om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer. Det er en betingelse for ansættelsen, at medarbejderen opfylder de fastsatte uddannelseskrav senest 2 år efter ansættelsestidspunktet, uddannelse i personregistrering dog inden denne funktion varetages.

Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest, og ansøgere må være indstillet på, at der indhentes referencer.

For evt. yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til daglig leder Juul Nielsen på mail: kjni@km.dk.

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til: 7046fortrolig@sogn.dk som én samlet pdf-fil.
Ansøgningen skal være modtaget senest torsdag d. 22. januar kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen. Ved ansættelsessamtalen vil drøftelserne bl.a. tage udgangspunkt i en praktisk opgave relateret til det daglige arbejde med personregistrering.

Ansættelsesudvalget består af vores kirkebogsførende sognepræst, vores nuværende kordegn og vores kontaktperson.

Firma HANS EGEDE KIRKEN Følg
Kontaktperson Juul Nielsen
Arbejdsadresse Vardegade
Postnr.: 2100
Kommune København
E-mail kjni@km.dk
Ansøgningsfrist 22/01/2026
Valgt stilling