HAR DU STYR PÅ MADEN – OG KAN DU HOLDE OVERBLIKKET?
Så er du måske vores nye kostfaglige medarbejder i Område Grenå.
Om jobbet
Skovstjernen er et botilbud for voksne med udviklingshæmning med plads til 38 beboere og 4 aflastningslejligheder og en del af socialområdet i område Grenå.
Vi har eget produktionskøkken, hvor vi dagligt producerer både kolde og varme retter, diæter samt bagværk. Den primære opgave er planlægning og tilberedning af måltider til op til 42 borgere og medarbejdere lokalt på Skovstjernen. Derudover leverer vi blandt andet frokost til område Grenås aktivitets - og beskæftigelsestilbud Nærheden samt tilbereder forplejning i større mængder til møder, kurser og arrangementer.
Du bliver en del af et velfungerende køkkenteam bestående af en køkkenansvarlig, en fuldtidsmedarbejder samt to medarbejdere i fleksjob. Vi har en uformel hverdag med fokus på samarbejde, ansvar og et godt arbejdsmiljø – hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne i fællesskab.
En del af hverdagen i køkkenet
Vi har løbende praktikanter fra kommunen. Nogle er hos os i kort tid, mens andre er her i længere perioder. De har forskellige forudsætninger, og flere har brug for støtte for at kunne indgå i opgaverne.
Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at indgå i dette samarbejde – også når det kræver lidt ekstra tålmodighed og tydelighed. Du skal kunne guide og støtte praktikanterne i opgaverne, samtidig med, at du bevarer overblikket over køkkenets samlede drift.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Planlægning og produktion af daglige måltider
Madlavning i både koldt og varmt køkken
Håndtering af diæter og ernæringsbehov
Indkøb og varebestilling
Egenkontrol og fødevaresikkerhed
Rengøring og vedligeholdelse af køkkenet
Produktion af bagværk, kager og mad til højtider og arrangementer
Inddragelse og støtte af praktikanter i hverdagen
Vi forestiller os, at du:
Er fagligt stærk og trives med at tage ansvar
Arbejder struktureret og har et godt overblik
Har lyst til at samarbejde – både i køkkenet og med resten af huset
Er tålmodig og kan støtte andre i at lykkes med opgaver
Har sans for smag, kvalitet og gode råvarer
Gerne har erfaring med bagning og produktion af kager og bagværk
Trives i en hverdag, hvor tingene nogle gange ændrer sig
Hos os får du:
Et køkken, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
Arbejdstid fortrinsvis i dagtimerne på hverdage
Mulighed for at sætte dit præg på maden og hverdagen
En arbejdsplads med plads til både faglighed og humor
En hverdag tæt på borgerne og deres liv
Indflydelse på, hvordan vi løser opgaverne
Om stillingen:
Omfang: 37t ugentlig.
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstid: Fortrinsvis i dagtimerne på hverdage.
Ansøgning og samtale
Ansættelsessamtale afholdes den 20. august 2026
Ansøgningsfrist: 12. august 2026
Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst
Vil du høre mere?
Ring gerne til afdelingsleder Annemette Popenda, – tlf. 23 44 25 99 (hverdage kl. 9–15)
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
| Firma | Skovstjernen Følg |
| Kontaktperson | Annemette Popenda |
| Arbejdsadresse | Tove Ditlevsens Vej |
| Postnr.: | 8500 |
| Kommune | Norddjurs |
| Telefonnr. | +45 23 44 25 99 |
| Ansøgningsfrist | 12/08/2026 |