Brænder du for at lave smagfuld mad til børn og voksne, så er du måske vores nye køkkenmedarbejder i Isbjørnen. Stillingen en fast stilling på 30 timer ugentligt fra den 1. september 2026. Mødetiden er ca. kl. 7.30-13.00. Stillingen er i vores udflytterbørnehave i Ubberød, hvor man møder direkte ind om morgenen og åbner huset. Derefter kommer børn og pædagogisk personale kl. ca. 9.00-15.00 hver dag.
Vi er en stor integreret daginstitution Isbjørnen i Valby under Københavns Kommune med 160 børnehavebørn og 100 vuggestuebørn, hvoraf de ca. 46 børn og syv voksne hver dag tager med bussen til vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Ubberød. Isbjørnen er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A (klynge VVK A), hvor der er fem institutioner.
Vi laver mad med en meget høj kvalitet. Se vores mad på instagram: barn mad.
I Isbjørnen følger vi Fødevarestyrelses anbefalinger for kost til børn i daginstitutioner. Vi har stor fokus på madmod, madglæde og råvarekendskab hos børnene igennem sæsonerne. Vi prioriterer mad, der stimulerer børnenes sanser, høj økologiprocent, bæredygtighed, mindre madspild, og at maden er lavet fra bunden.
Læs Isbjørnen’s mad- og måltidspolitik.
Du kommer til at have ansvaret for alle måltiderne i udflytterbørnehaven, men med sparring og samarbejde med en køkkenpersonalet i afdelingen i Valby. Dine arbejdsopgaver er madlavning, anretning, bagning, bestilling af varer, egenkontrol, opvask og rengøring.
Vi forventer, at du
- Er dygtig til at lave fantastisk mad i store gryder
- Har erfaring med madlavning til børn i 0-6-års alderen
- Kan arbejde effektivt
- Kan arbejde selvstændigt og have overblik over hele dagen, ugen og året
- Har fokus på den kulinariske kvalitet af maden samt smag og sensorik
- Forstår vigtigheden af samarbejdet med det pædagogiske personale
- Er villig til at påtage sig rutineopgaver i forbindelse med køkkenet, såsom rengøring, opvask m.m.
- Kan beherske dansk både i tale og på skrift
- Er nogenlunde IT-kompetent – alle varer bestilles online i vores indkøbssystem Kvantum
Isbjørnen ligger på Bymosevej 2 i Valby, men arbejdsopgaverne vil være i udflytterbørnehaven på Ubberødvej 35, 2970 Hørsholm.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger Mere information kan fås hos pædagogisk leder Tina Bach Larsen på 24 77 02 32 eller
es6y@kk.dk.
Søg via linket senest tirsdag den 14. juli 2026