Har du sans for detaljer, hænderne skruet rigtigt på og lyst til at arbejde kreativt med unikke mekaniske figurer? Så er det måske dig, vi søger til vores montageafdeling i Ringsted.
Hos Creation Group producerer vi mekaniske figurer til kunder over hele verden. Figurerne indgår primært i spektakulære juledisplays og oplevelsesuniverser, hvor de fungerer som blikfang og skaber magiske øjeblikke.
Vi har travlt – og derfor søger vi en kreativ og praktisk stærk medarbejder til en deltidsstilling på 20 timer om ugen.
Om jobbet
Du bliver en del af det, vi kalder montagen – den fase hvor vores mekaniske figurer får deres endelige udtryk og personlighed. Det er her, de forvandles til levende karakterer gennem hår, makeup, påklædning og finish.
Du bliver en del af et mindre team bestående af bl.a. syerske, teknisk mekaniker, sælger og leder, og du får en vigtig rolle i at sikre, at vores produkter lever op til den høje kvalitet, vi er kendt for.
Dine arbejdsopgaver
20% af arbejdet består af at krølle, klippe og montere hår og skæg samt lægge makeup på figurerne
Montere øjne og færdiggøre ansigter
Udfylde og forme figurernes kroppe og hoveder
Klæde figurerne på
Kvalitetssikre produkterne før afsendelse
Pakke figurerne til afsendelse
Vi forestiller os, at du:
Har en håndværksmæssig baggrund, gerne som frisør, dekoratør eller lignende
Har flair for praktisk arbejde og kan betjene værktøj som boremaskine, slibemaskine, stiksav, limpistol og pensel
Er lærenem og klar på oplæring
Arbejder selvstændigt og tager ansvar
Trives i perioder med højt tempo – særligt i vores højsæson op til jul
Vi tilbyder
En kreativ og anderledes arbejdsplads
Et uformelt arbejdsmiljø med ca. 30 kolleger
En deltidsstilling på 20 timer om ugen
Creation Group er beliggende i Ringsted midt på Sjælland og producerer mekaniske figurer til hele verden.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på mail til linda@us-cg.dk mærket “Kreativ håndværker/frisør”.
Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Linda Hauch Fenger på telefon 20 77 92 94.
Læs mere om os på www.creationgroupworld.com