WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Kreativ medarbejder til produktion af læringsvideoer i Vyond
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Kreativ medarbejder til produktion af læringsvideoer i Vyond
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg

Kreativ medarbejder til produktion af læringsvideoer i Vyond

Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg søger en kreativ og teknisk dygtig medarbejder, der skal være med til at producere animations- og instruktionsvideoer, der motiverer og understøtter ledige borgeres opkvalificering. 

Stillingen er på 20 timer om ugen og tidsbegrænset til den 31. december 2026 med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest muligt. 

Du kan eksempelvis være studerende, selvstændig eller på anden måde være interesseret i en tidsbegrænset deltidsstilling.

Dine opgaver

Du bliver en del af vores digitale enhed, som udvikler digitale læringsforløb og videoer til ledige borgere. Din primære opgave bliver at omsætte manuskripter til digitale produkter ved at: 

  • producere animationsvideoer i Vyond og avatarvideoer i HeyGen
  • omsætte færdige manuskripter og speak til visuelt sammenhængende og motiverende produktioner
  • udvælge scener, animationer, billeder, tekst og andre grafiske elementer
  • redigere eksisterende læringsvideoer og foretage rettelser på baggrund af feedback
  • generere og kvalitetssikre undertekster
  • samarbejde med den digitale enhed om at sikre et ensartet, professionelt og tilgængeligt udtryk

Vi forventer at du kan fremvise eksempler på relevante digitale produktioner, du selv har udarbejdet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet, voksenuddannelse eller udvikling af digitale læringstilbud til borgere.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for at præge udviklingen af fremtidens digitale beskæftigelsesindsats.
  • Mulighed for at kombinere læringsdesign, teknologi og kreativ formidling.
  • Et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger.
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og innovation.

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er tidsbegrænset indtil den 31. december 2026. Timeantal er på 20 timer
  • Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
  • Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Tenna Vangsgaard, teamleder telefon 2898 0336 eller til Sabrina på telefon 2898 3773
  • Ansøgningsfrist er den 9. september kl. 12.00
  • Ansættelsessamtalen finder sted den 16. og 17. september mellem kl. 09.00-12.00.
  • Vedlæg gerne eksempler på videoer, animationer eller andre relevante digitale produktioner, du tidligere har udarbejdet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Firma Frederiksberg Kommune Følg
Kontaktperson Tenna Vangsgaard
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. +452898 0336
Ansøgningsfrist 09/09/2026
Valgt stilling