Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform med en markant styrkelse af det kriminalitetsforebyggende område herunder en vigtig opgave med at skabe positive forandringer hos indsatte ved hjælp af kognitive programindsatser. Målet i strafreformen er blandt andet, at langt færre indsatte falder tilbage i kriminalitet efter endt afsoning. Der skal således sikres bedre hjælp til indsatte med sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer, så muligheden for at vælge et liv uden kriminalitet styrkes.
Vil du være med til at forebygge ny kriminalitet gennem undervisning, dialog og kognitive programindsatser? Og har du erfaring med at skabe forandring og refleksion hos mennesker via motiverende samtaler og strukturerede undervisningsforløb, så har du muligheden for at blive vores nye programmedarbejder med en unik mulighed for at bidrage til de forebyggende og resocialiserende indsatser i Danmarks Fængsler.
Om stillingen og opgaverne Du vil indgå i Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse, som har til opgave at understøtte, koordinere og følge op på det kriminalitetsforebyggende arbejde, der udføres i fængsler og arrester i Fængselskreds Øst.
Kontoret beskæftiger sig udover programvirksomhed med en bred vifte af opgaver, herunder rusmiddelbehandling, socialfaglige indsatser, uddannelse og beskæftigelse, sundhed og psykiatri, tværsektorielt samarbejde, samarbejde med kommuner, civilsamfundet og meget mere.
Du vil som programmedarbejder blive en del af et fagligt og socialt stærkt team på 14 programmedarbejdere, som underviser indsatte i fængsler, arrester og tilsynsafdelinger i kognitive adfærdsprogrammer i Fængselskreds Øst. Størstedelen af din arbejdstid vil være i de enkelte fængsler og arrester, der både kan ligge langt fra og tæt på dit nærområde.
Din hovedopgave Din hovedopgave vil være programundervisning af indsatte i enten grupper eller individuelle forløb, herunder at foretage egnethedsvurderinger og afholde visitationssamtaler med henblik på deltagelse i forløbene. Derudover vil der være administrativt arbejde forbundet med at planlægge og dokumentere det gennemførte program.
Du vil i den forbindelse skulle- Gennemføre programvirksomhed på egen hånd eller i samarbejde med andre programmedarbejdere (afhængigt af programtype og deltagerantal)
- Tage del i koordineringen af henvendelser samt undervisning i programmer, så behovet på de enkelte matrikler så vidt muligt dækkes
- Deltage i uddannelse i forskellige kognitive programmer, i efteruddannelse, faglig kvalitetssikring og supervision
- Samarbejde med kollegaer i Kontor for Kriminalitetsforebyggelse og på de enkelte matrikler med henblik på koordinering af og erfaringsudveksling om de kriminalitetsforebyggende indsatser
- Varetage eventuelle øvrige opgaver i Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse som eksempelvis at informere om programvirksomhed eller deltage i arbejdsgrupper.
Vi ser gerne, at du fagligt har- Et stærkt målgruppekendskab inden for kriminalitetsforebyggelse eller udsatte målgrupper
- En uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis socialrådgiver, pædagog, lærer eller relevant akademisk baggrund
- Viden om og erfaring med den motiverende samtale samt kognitive tilgange
- Erfaring med klientrettet/borgerrettet arbejde, gerne på såvel individ- som gruppeniveau
- Kendskab til Danmarks Fængslers arbejde samt rammerne i et fængsel
- Kendskab til et eller flere af de kognitive programmer i Danmarks Fængsler eller solid erfaring med at planlægge og gennemføre undervisning eller anden formidlingsaktivitet
- Kendskab til risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR og tilsynsmodellen MOSAIK.
Vi ser gerne, at du som person- Trives med at arbejde sammen med andre på tværs af faglighed og geografisk placering
- Er proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder
- Har gode relations- og kommunikationsevner
- Er fleksibel, løsningsorienteret og serviceminded
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og har et godt overblik.
Vi tilbyder Du vil i forbindelse med din opstart blive uddannet i ét til to programmer. Samtidig bliver du koblet på en erfaren programmedarbejder, som støtter dig i din udvikling og introducerer dig til arbejdet med programvirksomhed. Du vil endvidere modtage supervision som en del af din uddannelse, ligesom du får mulighed for at deltage i fælles supervision og refleksion med de andre programmedarbejdere.
Som programmedarbejder kan du forvente et tæt samarbejde og faglig sparring med din nærmeste leder og de andre programmedarbejdere. Du vil derudover få mulighed for at videreuddanne dig og blive certificeret i nye programmer.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst/organisationsaftale mellem Skatteministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.
Der er tale om faste stillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. maj 2026.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Kredskontor Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort B, da du ofte vil skulle aflægge besøg på flere af områdets institutioner.
Ansøgning og samtaler Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i vores rekrutteringssystem
senest mandag den 9. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 11 og 12.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte programmedarbejder Loubna Ibrahim Osman på tlf. 7255 4316 eller souschef Louise Schou Hunderup på tlf. 7255 7540.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds ØstFængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk