Vil du være med til at skabe en levende og velfungerende kulturinstitution? Har du flair for at samarbejde med kunstnere og frivillige, og har du også mod på at løse praktiske opgaver? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kulturmedarbejder med ansvar for samarbejde med kunstnere og frivillige inden for teater- og musikproduktion til Krudttønden på Østerbro.
Om stillingen Som kulturmedarbejder spiller du en central rolle i driften og udviklingen af vores faciliteter, og du skal hjælpe med at sikre, at vores kulturaktiviteter bliver afviklet professionelt. Du vil med base i Krudttønden være en central person i samarbejdet med vores partnere samt være medansvarlig for, at Krudttønden har et solidt fundament som performativt kulturhus.
Du får ansvar for at udvikle og kuratere kulturfladen i Krudttønden i samarbejde med kulturskabere. Du bliver den primære kontaktperson for vores faste partnere, og du hjælper unge kulturskabere på vej, arbejder med ’Open Call’ og udvikler vores frivilligindsats. Du er behjælpelig med praktiske spørgsmål og vejledning til brugere af huset, herunder at vise nye kulturskabere rundt i huset og informere om husets procedurer og funktioner.
Konkrete opgaver i ansættelsesperioden- Videreudvikling af Open Call for unge kulturskabere
- Forberedelse af festivalen ’Omkring Krudttønden’
- Arbejde med honorarklip til koncerter
- Bookinger i samarbejde med det nye bookingteam
Arbejdet med Krudttønden vil være den primære opgave, men der vil også være opgaver på tværs af vores andre kulturinstitutioner i bydelen.
Om dig Vi forventer, at du har minimum ét års erfaring som kulturmedarbejder i lignende stilling (offentligt regi) samt en lang videregående uddannelse.
Vi lægger også vægt på, at du- er god til at kommunikere og interagere med alle aktører både frivillige, musikere, bookingkollektivet m.fl.
- evner overblik, planlægning og selvstændighed
- er imødekommende og tålmodig i dit arbejde med nye arrangører og unge kulturskabere.
Om Kultur og Fritid Østerbro Kultur og Fritid Østerbro er en af 11 bydelsenheder under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi udvikler kultur- og fritidsoplevelser i samarbejde med borgere – fra det nære i hverdagen til det storslåede, der dækker hele byen. Kultur og Fritid Østerbro består af både kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg – alle med stor historik og med udsigt til en spændende fremtid. Kultur og Fritid Østerbro er passioneret omkring kulturhusudvikling, foreningsliv, samskabelse og forretningsudvikling.
Kort om Krudttønden Krudttønden danner i dag rammerne om en musikscene og en teatersal og har fokus på performativ børne- og ungekultur, særligt teater, musik og dans. I Krudttønden samarbejder vi med faste partnere og fællesskaber, men også med rum for events og koncerter m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen kan indebære aften- og weekendarbejde i forbindelse med afvikling af koncerter og arrangementer og møder med eksterne aktører.
Der indhentes børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Stillingen er tidsbegrænset til fire måneder fra februar 2026 til og med maj 2026 og er en fuldtidsstilling svarende til 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Yderligere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig leder Jon Oppfeldt-Jackson på 60 15 65 05.
Søg via linket link senest søndag den 18. januar 2026 Samtaler afholdes fredag den 23. januar 2026.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation, og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune