Hos os er god kundeservice en kerneopgave, og vi søger en serviceminded medarbejder til et barselsvikariat i Kundeservice.Du bliver en af de stemmer og ansigter, bornholmerne møder, når de kontakter os om energi og forsyning. Vi leder efter en person, der trives med kundekontakt gennem hele arbejdsdagen og motiveres af at hjælpe mennesker over telefonen og ved personligt fremmøde.Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat med opstart den 1. november 2026.Om jobbet Som kundeservicemedarbejder bliver din vigtigste opgave at skabe gode kundeoplevelser. En stor del af arbejdsdagen foregår på telefonen, hvor du besvarer spørgsmål og hjælper kunderne videre. Derudover modtager du kunder i vores skranke og sørger for, at de føler sig godt hjulpet.
Du vil naturligvis få en grundig oplæring i vores produkter, systemer og arbejdsgange.
Dine vigtigste opgaver- Besvare kundehenvendelser via telefon som primær opgave
- Modtage og hjælpe kunder og gæster til huset ved personligt fremmøde
- Besvare henvendelser via mail
- Hjælpe kunder med spørgsmål om regninger, flytninger, forbrug og øvrige kundeforhold
- Registrere og opdatere oplysninger i vores IT-systemer
- Bidrage til en professionel og imødekommende kundeoplevelse
- Være nysgerrig på kundernes behov og se muligheder for at vejlede dem om relevante produkter og løsninger
Vi forestiller os, at du:- Trives med at tale med mange forskellige mennesker hver dag
- Har lyst til at arbejde med telefonisk kundeservice som en væsentlig del af arbejdsdagen
- Er venlig, imødekommende og god til at kommunikere
- Kan bevare ro og overblik, også når der er travlt
- Har god IT-forståelse og mod på at lære nye systemer
- Arbejder ansvarsfuldt, detaljeret og struktureret
- Er nysgerrig på den gode dialog med kunden og kan se muligheder for at skabe værdi gennem rådgivning
- Kan formulere dig godt på dansk, både mundtligt og skriftligt, og begå dig på engelsk
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Erfaring fra kundeservice, detailhandel, reception, telefonbetjening eller lignende vil være en fordel, men det vigtigste er din motivation, dit servicegen og din lyst til at lære.
Vi tilbyder- Et tidsbegrænset barselsvikariat med opstart 1. november 2026
- En arbejdsplads med stor samfundsmæssig betydning for Bornholm
- Grundig oplæring og støtte fra erfarne kolleger
- Et stærkt team med godt samarbejde og en uformel omgangstone
- Ansættelse på overenskomst med pension og fritvalgsordning
- Frugt- og frokostordning
- En stabil arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og udvikling
Dit arbejdssted, til at begynde med, bliver primært vores kontor på Skansevej i Rønne, med mulighed for vagter i Nexø efter behov og for den rette kandidat.
Ansøgning Send din ansøgning via "Søg stillingen". Ansøgningen skal være personlig, tydeligt motivere din interesse for jobbet og maks. fylde én side. CV vedlægges.
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder for Kundeservice, Casper Lund Steinlein på telefon 23 89 61 96 eller via
cls@beof.dk