Vil du være med til at styrke patientsikkerheden på Hospitalsenhed Midt sammen med ledere, medarbejdere og hospitalets samarbejdspartnere? Vi søger en ambitiøs og udviklingsorienteret kvalitetskonsulent til Kvalitet og Innovation, der vil bidrage til en stærk læringskultur og til at forebygge utilsigtede hændelser på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af hospitalets patientsikkerhedsteam, hvis kerneopgave er at støtte og facilitere hospitalets afdelinger i arbejdet med patientsikkerhed – både på strategisk og operationelt niveau.
Patientsikkerhedsteamets hovedopgaver omfatter:
- Analyse, opfølgning og læring af utilsigtede hændelser: facilitere hændelsesanalyser og skabe rammer for åben og tryg dialog samt sikre systematisk opfølgning, så erfaringer omsættes til konkrete forbedringer i behandling, pleje og patientovergange.
- Datadrevet analyse: Analysere patientsikkerhedsdata fra DPSD (DanskSikkerhedsDatabase) og identificere tendenser og risikoområder, der kan understøtte målrettede forbedringstiltag
- Netværk og samarbejde: Understøtte hospitalets patientsikkerhedskoordinatorer, og styrke samarbejdet på tværs af afdelinger, samt eksternt med kommuner, almen praksis og regionale fora.
- Forberedelse af tilsyn: Være tovholder ved tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed og bistå hospitalets afdelinger i forberedelse og afholdelse af tilsynene.
- Strategiske indsatser: Medvirke til udvikling og implementering af indsatser, der forebygger utilsigtede hændelser, og sikre at læring omsættes til forbedringer.
- Undervisning: Undervise nøglepersoner og ledelser i patientsikkerhed
Ud over ovenstående opgaver i patientsikkerhedsteamet vil du blive en del af øvrige kvalitetsopgaver i afdelingen. Alle kvalitetskonsulenter bidrager til fællesinitiativer som fx netværksarbejde, planlægning af fokusuger og sekretariatsbetjening, ligesom alle er kontaktperson for en eller flere afdelinger.
De konkrete arbejdsopgaver vil skifte over tid, efterhånden som udviklings- og forandringsbehovene i Hospitalsenhed Midt ændrer sig, og vil i første omgang afhænge af ansøgerens profil.
Om Kvalitet og Innovation
Kvalitet og Innovation består af 12 konsulenter med forskellig baggrund. Vi arbejder med bl.a. patientsikkerhed, dataunderstøttet kvalitetsudvikling, patient- og pårørendeinddragelse, dokumentation og forenkling af kliniske retningslinjer, datasikkerhed samt infektionshygiejnisk rådgivning og undervisning. Samtidig understøtter vi hospitalets transformation med fokus på fravalg, forenkling og digitalisering.
Hvem er du og hvad forventer vi?
Vi ønsker en teamorienteret og ansvarlig kollega, der er nysgerrig, god til at tilegne sig ny viden og ønsker at være en del af både vores faglige og sociale fællesskab.
Du har en relevant kandidatuddannelse og eventuelt klinisk erfaring.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har viden om og erfaring med arbejdet omkring patientsikkerhed - såvel proaktiv som reaktivt, som fx forbedrings- og implementeringsprojekter på tværs af afdelinger og sektorer
- Kan skabe et trygt læringsmiljø og har erfaring med at samarbejde og drive komplekse processer tæt på klinikken, med mange interessenter, såvel ledere som medarbejdere med tværfaglig baggrund
- Arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt – og kan overholde deadlines.
- Er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt.
- Bygger relationer og skaber fremdrift på tværs af afdelinger og stabsfunktioner samt med vores samarbejdspartnere i fx kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere.
- Er udadvendt, har humor og kan trives i en uhøjtidelig omgangstone
Vi kan tilbyde dig:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med erfarne og kompetente kolleger, albuerum og gode udviklingsmuligheder i en enhed, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke og bruges konstruktivt.
Vi har en uformel omgangsform, hvor der er fokus på, at alle medarbejdere har adgang til faglig sparring samt sikkerhed for ledelsesmæssig opbakning og afklaring, når det er nødvendigt.
Vi har fleksordning i Administrationen.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her/www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kvalitetskonsulent Rikke Ringgaard Steffensen på tlf. +45 2492 2251
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende CV, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16.03.2026
Vi forventer at afholde samtaler den 23.03.2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.